Med to uger til juleaften er ønskelisterne fyldt til bristepunktet. Millioner af digitale juleønsker giver et sjældent indblik i, hvad folk i Danmark og resten af verden håber at finde under træet. Fra bløde pakker til gadgets tegner ønskerne et tydeligt billede af vores hverdag, vaner – og måske også af vores klimabelastning.

For selvom ønskelisterne ifølge Ønskeskyen i år igen topper med træningssokker, hårprodukter, AirPods og andet, vi kender fra hverdagen, så fortæller de også en historie om et forbrugsmønster, der fylder meget i både nordiske og amerikanske hjem. Forskellene mellem landene er markante: I Norden går de yngre efter sportstøj og accessories, mens mange i USA ønsker sig gamingudstyr og gadgets. Bag ønskerne ligger et forbrug, der – uanset type – har et uhyggeligt stort klimaaftryk, som vi næppe tænker over, når vi klikker ønsket ind på hjemmesiden – hvilket i sig selv udleder CO2 fra servere på overarbejde verden rundt.

Men måske er det netop her, december giver os en mulighed. For mens ønskelisterne viser, hvad folk drømmer om, giver julen os også chancen for at tænke lidt grønnere over det, vi lægger under træet. CO2-regnskabet stiger hurtigt i december: produktion, transport, emballage og returpakker sætter spor i atmosfæren. Derfor kan selv små ændringer gøre en reel forskel.

En af de mest klimavenlige trends er faktisk slet ikke ny: oplevelsesgaver. Når man tænker tilbage på de gaver, der virkelig har gjort indtryk, er det ofte øjeblikkene, man husker – ikke tingene. En tur, et kursus, en middag eller et gavekort til noget, man aldrig ville have gjort alene. Den slags gaver efterlader langt færre CO2-aftryk, men langt flere minder.

Hvis man alligevel gerne vil give noget fysisk, kan man vælge gaver, der holder længe og kan repareres. Kvalitet, der kan bruges igen og igen, sparer både penge og ressourcer. Genbrugsgaver er også blevet en naturlig del af mange familiers juletraditioner: en bog med patina, en vintagejakke, et retrospil eller noget, man med omtanke har fundet i en genbrugsbutik eller købt på DBA. Her vejer den personlige indsats tungt – samtidig med at klimaaftrykket er markant lavere end ved at købe nyt.

Selv indpakningen kan gå hen og blive en lille klimasejr. December er højtid for affald, men gavepapiret behøver ikke være nyt guldglimmer for at være smukt. En avis, en stofrest eller en gavepose, man allerede har, gør både gaven hyggelig og sparer den CO2-udledning der kommer fra ny produktion.

At give færre – men bedre – gaver er en anden voksende tendens. Mange familier finder ro i at skrue ned for mængden og op for nærværet. Enkle gavelege kan gøre aftenen mere afslappet og mindre forbrugsdrevet, samtidig med at man undgår det store bytte-maraton når butikkerne åbner den 27. december.

Og så er der de hjemmelavede gaver: småkager, syltetøj, et strikket halstørklæde eller noget kreativt du har lavet lige præcis til modtageren. De har et minimalt klimaaftryk, for det bruger kun tid, omsorg og lidt råvarer – og netop derfor bliver de ofte gemt længst og vækker gode minder hver gang man tager det frem.

Mens årets mest populære ønske på tværs af lande i 2025 viser sig at være noget så jordnært som træningssokker, minder december os om, at de mest bæredygtige gaver ikke nødvendigvis er dem, der står øverst på ønskesedlen. Nogle gange er det den gave, man ikke kan købe: tid, nærvær og et øjeblik, der bliver ved med at varme.

Julen behøver ikke være perfekt klimavenlig. Den skal bare være en smule klimabevidst, kærlig – og måske en lille smule enklere. Så bliver den til gengæld ofte endnu hyggeligere.