Velkommen til min blog om bæredygtighed, klima, CO2 og energi

Når man åbner avisen eller følger med i debatten, kan det føles som om, at klimapolitik har skabt en total borgerkrig mellem byboere på el-løbehjul og landmænd i gummistøvler. Men før du opgiver håbet om grøn enighed over ligusterhækken, er der godt nyt: Data viser, at vi er langt mere enige, end vi går og tror. Og sommeren 2026 har kun gjort den erkendelse endnu tydeligere. Mens store dele af Europa har været ramt af rekordlange hedebølger, skovbrande og tørke, har millioner af danskere fulgt udviklingen på tæt hold – eller oplevet den på ferien i Sydeuropa. Klimaforandringer er ikke længere noget, der kun handler om isbjørne og smeltende gletsjere. De opleves nu som ekstrem varme, røgfyldte himle, evakueringer, aflyste ferier og bekymring for fremtidens vejr. Det har gjort klimaet mere nærværende for mange danskere. Men endnu mere interessant er, at danskerne allerede var langt mere enige om behovet for handling, end den offentlige debat giver indtryk af. Klimarådets seneste rapport

Kunstig intelligens er blevet en del af hverdagen på rekordtid. Samtidig vokser debatten om, hvor meget energi AI egentlig bruger, og om den stigende efterspørgsel risikerer at belaste både klimaet og energisystemet. Men hvad viser tallene faktisk? Og skal vi have dårlig samvittighed, hver gang vi spørger ChatGPT om hjælp til en overskrift eller en opskrift på frikadeller? En ny analyse fra Our World in Data vover det ene øje og giver et bud, der nok vil overraske de fleste. AI BRUGER 0,5 % af verdens elektricitet Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) brugte verdens datacentre omkring 485 TWh elektricitet i 2025. Det svarer til cirka 1,5 % af den globale elproduktion eller omtrent hele Tysklands årlige elforbrug. Det lyder af meget. Og det er det også. Men datacentre driver langt mere end AI. De understøtter alt fra e-mails og streamingtjenester til cloud-lagring, onlinebanker og de tusindvis af Teamsmøder, vi efterhånden deltager i, mens vi forsøger at se engagerede ud på vide

Juli er højsæson for friske, sprøde og smagfulde danske grøntsager. Du finder blandt andet et væld af lækre kartofler, squash, broccoli, forårsløg og grønne asparges. Så overvej et rolleskift for grillbøfferne. De ligger selvsikkert i midten, fylder det hele og opfører sig, som om kartofler, broccoli og squash kun spiller en birolle. Men måske er tiden kommet til at bytte rollerne om. Sæt grøntsagerne i rampelyset. Netop her i juli nu vrimler det med grøntsager i sæson. Det gælder de klassiske de grøntsager, som nye kartofler, agurker, tomater og squash. Men også blomkål, broccoli, hvidkål, forårsløg og rødløg er saftige og spændstige. For ikke at tale om grønne asparges, ærter, bladselleri, bladbede og grønne bønner. De fleste af julis friske grøntsager smager fantastisk, når de får røgsmag og grillstriber. Varmen karamelliserer sukkerstofferne i grøntsagerne, hvilket fremhæver deres naturlige sødme. Her er de bedste valg til grillen inddelt efter, hvordan du tilbereder dem bedst: Dir

Det er lige nu, det sker. Hylderne i supermarkedet bugner af nye danske kartofler. De er små, faste, næsten uforskammet lækre og råber på bare at blive vendt i en generøs klump smør og lidt flagesalt. Og alligevel… går vi direkte forbi dem. Hvornår har du sidst stået i grøntafdelingen, kigget dybt i øjnene på en pose nyopgravede kartofler og tænkt: ”Det er disse, der skal redde min tirsdag!”? Sandsynligvis sjældent. Den nye nationale kostundersøgelse fra DTU er i hvert fald dyster læsning for alle, der er opvokset i skyggen af brun sovs. Danskernes kartoffelforbrug er i frit fald. I visse aldersgrupper taler vi om et dyk på op mod 55 %. Vi har reelt set droppet den stolte danske knold til fordel for pasta, ris og alt det andet, der ikke kræver, at man skal grave en rusten kartoffelskræller frem fra bunden af køkkenskuffen. Vores bedsteforældre åd over 100 kg kartofler om året pr. næse. I dag svinger vi os op på sølle 40 kg. Til gengæld er vi ubevidst muteret til et pastaland, hvor den

Endelig! Sommeren har ramt Danmark, og temperaturerne stiger dag for dag. Det betyder lyse aftener, kolde is – og for mange af os også varme boliger, hvor det kan være svært at finde ro og komfort. Fristelsen til at tænde for aircondition kan være stor, men det koster både på elregningen og klimaaftrykket. Heldigvis findes der masser af bæredygtige måder at holde hjemmet køligt på – helt uden energitung nedkøling. Tænk i skygge frem for køling Det vigtigste princip er faktisk enkelt: Undgå, at varmen kommer ind i første omgang. - Træk gardiner og persienner for i løbet af dagen, især på syd- og vestvendte vinduer - Brug gerne lyse gardiner, som reflekterer solens stråler - Hvis du har mulighed for det, kan udvendig afskærmning som markiser, parasoller eller solsejl gøre en kæmpe forskel Når solen først har opvarmet rummene, er det langt sværere at køle dem ned igen. Udnyt den kølige natteluft Danske sommernætter er ofte køligere – og det kan du bruge aktivt. - Luft ud sent om aftenen o

Når vi taler om bæredygtig udvikling, handler debatten ofte om klima, CO₂-udledning og grøn teknologi. Men en af de største udfordringer for Danmarks fremtid ligger et helt andet sted: i befolkningsudviklingen. Ifølge Our World in Data er fødselstallet dalet siden 1950, mens dødstallet er vokset. Nu ligger fødselstallet under det niveau, der skal til for at opretholde befolkningens størrelse. Når fødselstallet falder, og dødstallet samtidig vokser, bliver befolkningen mindre og ældre over tid. Tilbage står en aldrende befolkning med færre mennesker i den arbejdsdygtige alder og et stigende pres på velfærdssamfundet. Demografi er derfor ikke blot statistik, det er en afgørende faktor for Danmarks økonomiske, sociale og miljømæssige bæredygtighed. Konsekvenserne er tydelige: - Færre unge kommer ind på arbejdsmarkedet. - Flere skal forsørges gennem pension, sundhedsydelser og ældrepleje. - Mangel på arbejdskraft bliver en voksende udfordring. - Presset på de offentlige finanser øges. Det