Blog om bæredygtighed

Velkommen til min blog om bæredygtighed, klima, CO2 og energi


Her handler det om bæredygtighed, klima, CO2 og energi på en måde, som giver mening i hverdagen. Ingen løftede pegefingre, ingen indviklede fagudtryk – bare klar snak om, hvordan verden forandrer sig, og hvad vi selv kan gøre. Udgangspunktet er FN's Verdensmål for Bæredygtig Udvikling, udlagt så alle kan være med.


Jeg blogger om alt - fra store klimaplaner og grønne teknologier til de små valg, der faktisk gør en forskel.


For det handler ikke kun om politik og videnskab – det handler lige så meget om mennesker, vaner og fremtid. 


Hvis du også gerne vil forstå, hvad bæredygtig udvikling er – og hvordan vi kan finde løsninger sammen – så er du landet det rigtige sted.



NY BOG: SPAR CO2 - OG SCOR KASSEN
Hvad nu, hvis den grønne omstilling ikke først og fremmest handlede om afsavn – men om gevinster? Flere penge til overs. Lavere regninger. Mere økonomisk frihed. Og samtidig mindre CO2. Det er udgangspunktet for min bog SPAR CO2 – OG SCOR KASSEN. Jeg har skrevet den, fordi klimadebatten alt for ofte handler om, hvad vi skal undvære. I stedet viser bogen, hvad vi kan vinde. Sproget er holdt enkelt og med et humoristisk twist, så alle kan være med. Hvad nu hvis klimavenlige valg også er økonomisk fornuftige? Ofte hænger lavere CO2-udledning sammen med lavere forbrug – og dermed lavere udgifter. Mindre energi giver lavere regninger. Brugte ting er billigere og mindre CO2-tunge end nye. Og smartere valg i hverdagen kan mærkes direkte på økonomien. Det lyder enkelt – og det er det faktisk også. 110.000 kroner og over 6 ton CO2 I bogen viser jeg, hvordan en familie kan spare op til 110.000 kroner og samtidig reducere sit CO2-aftryk med over 6 ton. Det er dokumenteret med regneeksempler, der
13. august 2026
FÆRRE VUGGER OG FLERE KISTER TRUER BÆREDYGTIG UDVIKLING
Når vi taler om bæredygtig udvikling, handler debatten ofte om klima, CO₂-udledning og grøn teknologi. Men en af de største udfordringer for Danmarks fremtid ligger et helt andet sted: i befolkningsudviklingen. Ifølge Our World in Data er fødselstallet dalet siden 1950, mens dødstallet er vokset. Nu ligger fødselstallet under det niveau, der skal til for at opretholde befolkningens størrelse. Når fødselstallet falder, og dødstallet samtidig vokser, bliver befolkningen mindre og ældre over tid. Tilbage står en aldrende befolkning med færre mennesker i den arbejdsdygtige alder og et stigende pres på velfærdssamfundet. Demografi er derfor ikke blot statistik, det er en afgørende faktor for Danmarks økonomiske, sociale og miljømæssige bæredygtighed. Konsekvenserne er tydelige: - Færre unge kommer ind på arbejdsmarkedet. - Flere skal forsørges gennem pension, sundhedsydelser og ældrepleje. - Mangel på arbejdskraft bliver en voksende udfordring. - Presset på de offentlige finanser øges. Det
13. juni 2026
NÅR FREMSKRIDT SKAL FØLES – IKKE BARE MÅLES
Har du nogensinde tænkt over, hvad “fremskridt” egentlig betyder? I mange år har svaret været ret simpelt: økonomisk vækst. Hvis BNP steg, gik det godt. Men jo tættere vi er kommet på 2030 og afslutningen på verdensmålene, desto tydeligere er det blevet, at virkeligheden er langt mere kompleks. For hvad nytter vækst, hvis uligheden vokser, naturen forringes, og tilliden til samfundet falder? Det er netop den erkendelse, der ligger bag den nye globale tilgang: Vi skal begynde at måle det, der faktisk betyder noget i menneskers liv. Tankerne præsenteres i FN-rapporten ”Counting what counts - A Compass of Progress for People and Planet”. Rapporten er udarbejdet af the High-Level Expert Group on Beyond GDP og præsenterer et skifte i vores måde at tænke verden på Det, der gør denne tilgang så interessant – især i en verden efter 2030 – er, at den ikke beder os om at droppe BNP. Den beder os om at se det i sammenhæng med noget større. At stille spørgsmålet: “Hvordan har mennesker det egentli
21. maj 2026
Denne blog er ikke tilgængelig lige nu. Prøv at opdatere siden eller tjek igen senere. Beklager ulejligheden
Call nowEmail usFind us