Hvor mange konserveringsmidler, emulgatorer og stabilisatorer gemmer der sig egentlig i din indkøbskurv? Hvis du nogensinde har læst ingredienslisten på en dressing og tænkt: “Det her ligner mere kemi end mad”, så er du ikke alene. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at lidt over hver fjerde dansker gerne vil undgå ultraforarbejdet mad, men mange har opgivet. Ingredienslisten ligner simpelthen noget fra en kemifabriks vareudbud. Det handler ikke kun om sundhed. Ultraforarbejdet mad udleder som regel mere CO₂ end de samme råvarer i deres mere uskyldige, oprindelige form.
Når maden får en tur gennem kemifabrikken
Ultraforarbejdet mad er ikke bare mad, der er blevet rørt lidt rundt i. Den har typisk været igennem en hær af maskiner på fødevarefabrikkerne og tilsat en masse ekstra ingredienser. Fx maltodextrin, modificeret stivelse, stabilisatorer og aromaer samt en hær af E-numre. Som alt sammen også skal produceres og transporteres. Alle de industrielle processer kræver energi. Og energi giver CO2-udledning.
Resultatet er noget, der ikke bare en mad længere. Det er en mad, der har været igennem en identitetskrise og er kommet ud på den anden side som junkfood, der er designet til at stimulere din hjernes belønningssystem. Derfor kan du fx ikke lade være med at tømme skålen med sour-cream-and-onion-smagsforstærket, tredobbelt-indpakkede kartoffelchips. Din hjerne beder om mere!
Kartoflen er ellers en klimaduks i verdensklasse. Den udleder kun 0,4 kg CO2 pr. kilo kartofler. Når kartoflen laves til kartoffelchips stiger CO2-aftrykket fra 0,4 til 4,3 kg CO2 pr, kilo chips. Altså over en 10-dobling af klimaaftrykket!
Dressingen der blev lidt for avanceret
Ja, og så dypper du nok dine chips i en dressing. Tag en helt almindelig creme fraiche-dressing. Den industrielle version kan bestå af vand, olie, sukker, E-numre som stabilisatorer, konserveringsmidler og et par ingredienser, som ingen uden en fødevareteknologisk uddannelse kan udtale.
Alternativet er at åbne et bæger creme fraiche og hælde lidt krydderurter i. Det tager dig to minutter, og klimaet slipper billigere.
Sandwichen der voksede
Det samme gælder den færdiglavede sandwich fra køledisken. Den indeholder typisk brød med emulgatorer, industrielt forarbejdet skinke og industrimayonnaise. Det hele pakket ind i en emballage med flere lag plast og pap. Resultatet er en sandwich, der kan have 50 procent højere klimaaftryk end en hjemmelavet version.
Den vigtigste klimaregel i supermarkedet
Der findes en ret simpel tommelfingerregel:
· Køb lidt flere råvarer
· Køb lidt færre færdigprodukter