Der var et påfaldende fravær under Folketingsvalget 2026. Klimaet. Midt i diskussioner om skat, ældrepleje og tryghed blev den største langsigtede udfordring for vores samfund reduceret til en parentes. Som om den grønne omstilling kan sættes på pause, mens vi taler om “det, der virkelig betyder noget”. Det er en farlig illusion. For virkeligheden udenfor Christiansborg er ikke gået i stå. Det er fremskridtene, der er. Europa er gået i stå – og det burde bekymre os European Sustainable Development Report 2026 leverede i februar en besked, der er svær at bortforklare: Fremskridtene mod bæredygtig udvikling i Europa er stagneret. Ingen lande er på vej til at nå verdensmålene. På centrale områder – klima, biodiversitet og ressourceforbrug – går udviklingen for langsomt eller i den forkerte retning. Europa er stadig blandt de bedste globalt. Men vi er holdt op med at forbedre os. Og i en klimakrise er stilstand ikke neutral. Det er tilbagegang. Den grønne selvforståelse krakelerer Vi elske

Efter en valgkamp domineret af svin, drikkevand, formueskat og pension står Danmark nu over for et langt mere grundlæggende spørgsmål: Hvordan sikrer vi os mod fremtidens energikriser? Krigen i Iran minder os om, at selvom Danmarks forsyningssikkerhed er stærk, er vores energi-uafhængighed stadig skrøbelig. Oliemarkederne har svinget voldsomt og lukning af Hormuzstrædet har sendt chok gennem de globale forsyningslinjer. Det Internationale Energiagentur har endda varslet den største frigivelse af oliereserver nogensinde – et klart signal om, hvor afhængig verden fortsat er af fossile brændsler. Alligevel fyldte energipolitik næsten intet i valgkampen. Kun pip om en afgiftslettelse, hvilket ikke løser det grundlæggende problem: Danskernes benzin-, el- og varmepriser påvirkes direkte af begivenheder tusinder af kilometer væk. Vi har strøm i stikkontakten, ja – men prisen dikteres stadig i Mellemøsten. Forsyningssikkerhed handler om mere end energi nok Danmark har en af verdens mest stabil

Redningen af Peder Lykke-højhuset markerer et vigtigt opgør med ”riv ned og byg nyt”-kulturen. Selvom Amagers ældste højhus længe var dødsdømt på grund af betonfacadens stand, har Boligselskabet Domea København nu bevist, at genanvendelse af eksisterende strukturer er fremtidens vej. Ved at omdanne de 240 oprindelige lejligheder til studieboliger fremfor at jævne bygningen med jorden, tager man et nødvendigt ansvar i en branche, der globalt står for næsten 40 procent af den samlede CO2-udledning. Beslutningen hviler på den fundamentale erkendelse, at det er spild af ressourcer at fjerne velfungerende konstruktioner. Ved at bevare bygningskroppen spares vores planet for de enorme ressourcer, det kræver at producere ny beton og stål. Samtidig fungerer projektet som et laboratorium for cirkulær økonomi, hvor man udvikler metoder til at genbruge alt fra gulve til køkkenelementer. Peder Lykke-højhuset bevares altså ikke nødvendigvis som en æstetisk perle, men som et bæredygtigt forbillede,

Din smartphone er en koncentreret skattekiste, der indeholder op til 60 forskellige grundstoffer fra hele det periodiske system. Mange af disse hører til gruppen af de sjældne jordarter, som er uundværlige for fremtidens grønne teknologier og samtidig har lav forsyningssikkerhed som følge af en ny geopolitisk kampplads. Grøn teknologi er bygget på sjældne jordarter Den grønne omstilling hviler i høj grad på de sjældne jordarter (REE – Rare Earth Elements). De udgør hjertet i de permanente magneter, der driver både elbilers motorer og offshore-vindmøllers generatorer – teknologier, der er afgørende for at reducere vores CO₂-udledning. Neodym og Praseodym giver høj effektivitet og lav vægt i elektriske drivlinjer, mens Dysprosium og Terbium sikrer stabilitet ved høje temperaturer, hvilket er essentielt i kraftige generatorer til vindenergi. REE spiller også en central rolle i power-Electronics, intelligente elnet, LED-lys, sensorer, batterikomponenter og styringsteknologi til både solene