Velkommen til min blog om bæredygtighed, klima, CO2 og energi

Endelig! Sommeren har ramt Danmark, og temperaturerne stiger dag for dag. Det betyder lyse aftener, kolde is – og for mange af os også varme boliger, hvor det kan være svært at finde ro og komfort. Fristelsen til at tænde for aircondition kan være stor, men det koster både på elregningen og klimaaftrykket. Heldigvis findes der masser af bæredygtige måder at holde hjemmet køligt på – helt uden energitung nedkøling. Tænk i skygge frem for køling Det vigtigste princip er faktisk enkelt: Undgå, at varmen kommer ind i første omgang. - Træk gardiner og persienner for i løbet af dagen, især på syd- og vestvendte vinduer - Brug gerne lyse gardiner, som reflekterer solens stråler - Hvis du har mulighed for det, kan udvendig afskærmning som markiser, parasoller eller solsejl gøre en kæmpe forskel Når solen først har opvarmet rummene, er det langt sværere at køle dem ned igen. Udnyt den kølige natteluft Danske sommernætter er ofte køligere – og det kan du bruge aktivt. - Luft ud sent om aftenen o

Der var engang, hvor benzinbilen symboliserede frihed. Lyden af motoren, følelsen af at kunne køre hvor som helst, når som helst. Men hvis vi ser nøgternt på virkeligheden i 2026, er benzin- og dieselbilen ved at uddø. Det handler ikke længere kun om klima. Det handler i stigende grad om økonomi. Benzinbilens storhedstid er forbi Globalt toppede salget af benzin- og dieselbiler allerede i 2017. Siden da er udviklingen kun gået én vej: nedad. Samtidig vokser salget af elbiler år efter år. Det skyldes ikke, at forbrugerne pludselig er blevet klimaaktivister. Det skyldes, at teknologien er blevet bedre, udvalget større og økonomien mere attraktiv. Elbilen er blevet det nye normale. Kilde: Our World in Data Danmark er allerede langt inde i fremtiden Udviklingen er særligt tydelig i Danmark. Antallet af el- og pluginhybridbiler nærmer sig 800.000, og væksten er gået langt hurtigere end de politiske prognoser for blot få år siden. Målet om én million grønne biler i 2030 ser nu ud til at kunn

Vi taler ofte om ressourcespild som et miljøproblem. Plastik i havet. Mad i skraldespanden. Produkter, der går i stykker alt for hurtigt. Men det er også et enormt økonomisk problem. Faktisk er den lineære økonomi – hvor vi udvinder, producerer, bruger og smider væk – i bund og grund rent pengespild. Det er præcis dét, begrebet “Value Gap” forsøger at sætte tal på i The Circularity Gap Report 2026 (CGR®). Value Gap måler, hvor meget økonomisk værdi verden taber på ineffektiv brug af materialer, energi, fødevarer og produkter. Altså hvor mange penge der i praksis forsvinder ud af økonomien, fordi ressourcer bliver brugt for kort tid, for dårligt eller de forkerte steder. Og tallene er vilde. Globalt vurderer rapporten Value Gap pengespildet til 25,4 billioner euro. Til sammenligning er verdens samlede BNP cirka 82,6 billioner euro. Det betyder, at en enorm del af den værdi, vi skaber, forsvinder igen gennem spild, ineffektivitet og nedslidning. Det handler ikke kun om affald. Det handle

Foto: Green Power Denmark Mens energikrisen eskalerer i kølvandet på lukningen af Hormuzstrædet, står European Energys batteripark i Kvosted klar til at levere til elnettet. Det er et konkret svar på en af Danmarks største udfordringer: hvordan vi sikrer stabil energi i en urolig verden. Danmarks største batteripark er ikke et pilotprojekt eller en vision for fremtiden, men en fungerende infrastruktur, der allerede i dag leverer til elnettet. Batteriet i Kvosted kan reagere på få sekunder. Det opsuger overskudsstrøm, når solen skinner, og leverer elektricitet tilbage, når nettet er under pres. Det stabiliserer frekvensen, modvirker ubalancer og reducerer risikoen for strømafbrydelser i et energisystem, der i stigende grad er baseret på sol og vind. Kort sagt: Kvosted viser, hvordan energisikkerhed ser ud i praksis. Netop derfor er kontrasten slående. For mens batteriet i Kvosted er blevet godkendt og sat i drift, er næsten alle nye batteriprojekter i Danmark sat på pause. Administrativ

Der var et påfaldende fravær under Folketingsvalget 2026. Klimaet. Midt i diskussioner om skat, ældrepleje og tryghed blev den største langsigtede udfordring for vores samfund reduceret til en parentes. Som om den grønne omstilling kan sættes på pause, mens vi taler om “det, der virkelig betyder noget”. Det er en farlig illusion. For virkeligheden udenfor Christiansborg er ikke gået i stå. Det er fremskridtene, der er. Europa er gået i stå – og det burde bekymre os European Sustainable Development Report 2026 leverede i februar en besked, der er svær at bortforklare: Fremskridtene mod bæredygtig udvikling i Europa er stagneret. Ingen lande er på vej til at nå verdensmålene. På centrale områder – klima, biodiversitet og ressourceforbrug – går udviklingen for langsomt eller i den forkerte retning. Europa er stadig blandt de bedste globalt. Men vi er holdt op med at forbedre os. Og i en klimakrise er stilstand ikke neutral. Det er tilbagegang. Den grønne selvforståelse krakelerer Vi elske

Efter en valgkamp domineret af svin, drikkevand, formueskat og pension står Danmark nu over for et langt mere grundlæggende spørgsmål: Hvordan sikrer vi os mod fremtidens energikriser? Krigen i Iran minder os om, at selvom Danmarks forsyningssikkerhed er stærk, er vores energi-uafhængighed stadig skrøbelig. Oliemarkederne har svinget voldsomt og lukning af Hormuzstrædet har sendt chok gennem de globale forsyningslinjer. Det Internationale Energiagentur har endda varslet den største frigivelse af oliereserver nogensinde – et klart signal om, hvor afhængig verden fortsat er af fossile brændsler. Alligevel fyldte energipolitik næsten intet i valgkampen. Kun pip om en afgiftslettelse, hvilket ikke løser det grundlæggende problem: Danskernes benzin-, el- og varmepriser påvirkes direkte af begivenheder tusinder af kilometer væk. Vi har strøm i stikkontakten, ja – men prisen dikteres stadig i Mellemøsten. Forsyningssikkerhed handler om mere end energi nok Danmark har en af verdens mest stabil