I disse dage afholdes COP30 i Belém, Brasilien, hvor temperaturen er 32 grader. Så mon ikke deltagerne sidder i behagelig aircondition mens de drøfter hvordan klodens temperaturstigning kan holdes nede på Paris-aftalens 1,5 grader? For jo mere temperaturen stiger, jo større bliver behovet for køling. Men paradoksalt nok vil vores kamp for at holde os kølige opvarme kloden yderligere. Ifølge IEA er den globale efterspørgsel på aircondition vokset eksplosivt – og uden nye løsninger risikerer vi at forstærke den krise, vi prøver at mindske.
En verden, der bliver for varm til at leve i – uden køling
I 2024 ramte den gennemsnitlige globale temperatur for første gang 1,5 °C over det førindustrielle niveau. Det betyder flere og længere hedebølger, dødelig varme i byerne – og et voksende behov for aircondition.
I dag slås 3,5 milliarder mennesker med voldsom varme, men kun 15% af dem har et klimaanlæg. Det billede er dog ved at ændre sig dramatisk. I Sydøstasien forventes antallet af airconditionanlæg at stige ni gange frem mod 2040. I Indonesien alene vil andelen af husstande med aircondition vokse fra 14% i 2023 til hele 85% i 2050.
Det redder liv – men det koster dyrt på energiforbruget og dermed på klimaet.
Aircondition: Fra livline til belastning
Køling redder liv. Ifølge WHO dør omkring 500.000 mennesker årligt på grund af ekstrem varme. Men aircondition er også en energisluger. I takt med at flere får råd til at holde sig kølige, presses elnettet til det yderste.
I Frankrig, hvor få har aircondition, steg elforbruget under hedebølgen i 2025 med 25% i aftentimerne. I New York, hvor aircondition er udbredt, var stigningen 90%.
I Indien øger blot én ekstra grad i udetemperaturen det maksimale elforbrug med 7 gigawatt – nok til at forsyne et land som Danmark flere gange. Uden energieffektive løsninger kan tallet stige til 12 GW pr. grad i 2030.
Effektiv køling – samme komfort, mindre strøm
Den gode nyhed er, at vi kan blive kølet ned uden at overophede energisystemet. Ifølge IEA sluger de fleste nye airconditionanlæg dobbelt så meget elektricitet som de mest højeffektive, selv om de ofte koster det samme. Hvis alle nye anlæg i Indien frem til 2030 var højeffektive, kunne landets spidsbelastning falde med 20%.
Men teknologien er kun en del af løsningen. Vores brugsvaner spiller også en rolle.
I Singapore viste forsøg, at folk følte sig lige så komfortable, når airconditionen blev sat på 26 grader og kombineret med en ventilator, i stedet for 24 grader. Den lille ændring reducerede elforbruget med 30%. En enkel justering, der både sparer penge og strøm.
Byer og bygninger skal tænkes køligere
Køling handler ikke kun om airconditionanlæg – men også om design.
Et godt isoleret hus med udvendige skyggepartier kan reducere behovet for mekanisk køling med op til 80%. Naturlig ventilation kan sænke indendørstemperaturen med op til 9 grader.
I byer kan grønne områder gøre en enorm forskel. Under hedebølgen i Paris var temperaturen i parker op til 7 grader lavere end i de omkringliggende kvarterer. Flere træer og grønne tage kan derfor være lige så vigtige som flere airconditionanlæg.
Politik med køligt overblik
For at bremse udviklingen skal politikere tænke i både energi, sundhed og social retfærdighed.
Over 100 lande har allerede minimumskrav til energieffektivitet i airconditionanlæg, men kravene er ofte for svage.
Samtidig kan energimærkning, tilskud og rådgivning hjælpe forbrugere med at vælge smartere. Hvis støtteordninger målrettes de mest sårbare, kan man både sænke elregningerne, beskytte sundheden og reducere udledninger.
Køl klogt – ikke hårdt
Vi kan ikke undvære køling i en varmere verden. Men vi kan vælge, hvordan vi gør det.
Mere effektive anlæg, klogere vaner og grønnere byer kan holde os kølige – uden at forværre klimakrisen.
For i sidste ende handler det ikke bare om at holde temperaturen nede i vores stuer, men om at holde temperaturen nede på planeten.