Der var et påfaldende fravær under Folketingsvalget 2026.

Klimaet.

Midt i diskussioner om skat, ældrepleje og tryghed blev den største langsigtede udfordring for vores samfund reduceret til en parentes. Som om den grønne omstilling kan sættes på pause, mens vi taler om “det, der virkelig betyder noget”.

Det er en farlig illusion.

For virkeligheden udenfor Christiansborg er ikke gået i stå. Det er fremskridtene, der er.

Europa er gået i stå – og det burde bekymre os

European Sustainable Development Report 2026 leverede i februar en besked, der er svær at bortforklare:

  • Fremskridtene mod bæredygtig udvikling i Europa er stagneret.
  • Ingen lande er på vej til at nå verdensmålene.
  • På centrale områder – klima, biodiversitet og ressourceforbrug – går udviklingen for langsomt eller i den forkerte retning.

Europa er stadig blandt de bedste globalt. Men vi er holdt op med at forbedre os. Og i en klimakrise er stilstand ikke neutral. Det er tilbagegang.

Den grønne selvforståelse krakelerer

Vi elsker fortællingen om os selv som grønne frontløbere. Og ja – Danmark og Europa har gjort meget rigtigt. Men rapporten prikker hul i selvtilfredsheden. Vores klimaaftryk er langt større, end vi ynder at tro. Vi har i praksis outsourcet en betydelig del af vores CO₂-udledning gennem import. Produktionen – og forureningen – ligger i andre lande. Forbruget ligger hos os. Det er ikke grønt. Det er bekvemt.

Den kommende regering kan ikke gemme sig

Når klimaet fyldte så lidt i valgkampen, kunne man fristes til at tro, at presset er lettet. Det er det ikke. Den kommende regering står med et valg:

  • Fortsæt i det nuværende tempo – og accepter, at vi ikke når i mål.
  • Eller hæv ambitionsniveauet markant – og gør Danmark til en reel drivkraft i Europa.

Det sidste kræver noget, der har været en mangelvare i valgkampen: Politisk mod.

At gå forrest er et valg – ikke en fortælling

Hvis Danmark vil være frontløber, kræver det mere end grøn branding og enkeltstående initiativer.

Det kræver, at vi:

  • Tager ansvar for vores reelle klimaaftryk, også det der ligger i importen
  • Prioriterer natur og biodiversitet på linje med klima
  • Indretter økonomi, skatter og regulering efter bæredygtighed – ikke omvendt
  • Det er ikke småjusteringer. Det er kursændringer.

Vi har ikke tid til endnu en pause

Det mest bekymrende ved European Sustainable Development Report 2026 er ikke, at det går for langsomt. Det er, at vi ser ud til at have accepteret det. Som om bæredygtig udvikling er noget, vi kan skrue op og ned for afhængigt af den politiske dagsorden. Det kan vi ikke.

Klimaet blev glemt i Folketingsvalget 2026. Det må den kommende regering ikke gøre. For mens vi taler om alt det andet, tikker klimakrisen videre. Og lige nu er det ikke ambitionerne, der mangler på papiret. Det er handlingen i virkeligheden.