COP30 endte som bekendt uden den store, nødvendige beslutning om en global aftale om udfasning af fossile brændsler. For mange var det et skuffende deja-vu. Alle ved, at fossile brændsler er roden til problemet – og alligevel strander forhandlingerne, når det gælder en reel slutdato for udfasning. Men måske er der et andet sted, hvor verden kan finde fælles fodslag. Et område, hvor lande med vidt forskellige interesser faktisk har noget at vinde. Det handler om fjernelse af CO2 fra atmosfæren og lagring i undergrunden. Teknologierne findes allerede – og de virker CO2-fangst og lagring (CCS – Carbon Capture and Storage) er ikke fremtidsmusik. Teknologierne er udviklet, testet og i drift flere steder i verden. Vi kan opsamle CO2 direkte fra fabriksskorstene – og endda direkte fra luften – og gøre det, geologien allerede har gjort i millioner af år: lagre gasarter sikkert i dybe, stabile undergrundsformationer. Der er også udviklet teknologier til at fjerne CO2 direkte fra luften, såkaldt

COP30 i Belém blev lanceret som året, hvor verdens ledere skulle tage det næste store skridt i kampen mod klimaforandringerne. Men da forhandlingerne lukkede, stod én ting lysende klar: Det blev heller ikke denne gang, at verden besluttede at udfase kul, olie og gas. Det er efterhånden blevet en trist tradition. Ambitiøse ord er ikke nok På enkelte områder leverede COP30 dog fremskridt. Der blev lovet en tredobling af finansieringen til klimatilpasning inden 2035 - dog ikke flere penge, kun en omfordeling af de lovede penge fra reduktion til tilpasning. Skovene fik det heller ikke bedre, men dog en ny fond kaldet Tropical Forest Forever Facility, TFFF. Forskellige lande giver penge til en fond, hvor overskuddet skal gå til lande, der reelt beskytter deres skove. Men disse tiltag har én ting til fælles: De handler om at håndtere konsekvenserne af klimakrisen – ikke om at stoppe årsagen. For årsagen er stadig den samme: afbrænding af fossile brændsler. Hvorfor er udfasning så svært? På C

Når verdens ledere er samlet til COP30 i Brasilien, bliver det med en ny realitet på bordet: Trods rekordudbygning af sol, vind og elbiler steg verdens forbrug af fossile brændstoffer igen i 2024. Ifølge den nyeste Global Energy Review fra IEA voksede energiefterspørgslen med 2,2 %, og selvom de grønne teknologier tog førertrøjen, leverede olie, kul og gas stadig størstedelen af væksten. Kul gør comeback til aircondition i Asien Olie mister ganske vist markedsandele – for første gang nogensinde til under 30 % af verdens energiforbrug – men forbruget stiger stadig. Naturgas er den hurtigst voksende fossile energikilde, og kul gør comeback i takt med hedebølger og stigende behov for aircondition i Asien. Med andre ord: Verden elektrificeres – men ikke hurtigt nok. Elektriciteten drives stadig tungt af fossile kilder, især i de lande, hvor energibehovet vokser mest. IEA vurderer, at CO₂-udledninger fra energisektoren steg med 0,8 % i 2024 og nåede et nyt rekordniveau. Uden de ekstreme hed

I disse dage afholdes COP30 i Belém, Brasilien, hvor temperaturen er 32 grader. Så mon ikke deltagerne sidder i behagelig aircondition mens de drøfter hvordan klodens temperaturstigning kan holdes nede på Paris-aftalens 1,5 grader? For jo mere temperaturen stiger, jo større bliver behovet for køling. Men paradoksalt nok vil vores kamp for at holde os kølige opvarme kloden yderligere. Ifølge IEA er den globale efterspørgsel på aircondition vokset eksplosivt – og uden nye løsninger risikerer vi at forstærke den krise, vi prøver at mindske. En verden, der bliver for varm til at leve i – uden køling I 2024 ramte den gennemsnitlige globale temperatur for første gang 1,5 °C over det førindustrielle niveau. Det betyder flere og længere hedebølger, dødelig varme i byerne – og et voksende behov for aircondition. I dag slås 3,5 milliarder mennesker med voldsom varme, men kun 15% af dem har et klimaanlæg. Det billede er dog ved at ændre sig dramatisk. I Sydøstasien forventes antallet af aircondit

Din smartphone er en koncentreret skattekiste, der indeholder op til 60 forskellige grundstoffer fra hele det periodiske system. Mange af disse hører til gruppen af de sjældne jordarter, som er uundværlige for fremtidens grønne teknologier og samtidig har lav forsyningssikkerhed som følge af en ny geopolitisk kampplads. Grøn teknologi er bygget på sjældne jordarter Den grønne omstilling hviler i høj grad på de sjældne jordarter (REE – Rare Earth Elements). De udgør hjertet i de permanente magneter, der driver både elbilers motorer og offshore-vindmøllers generatorer – teknologier, der er afgørende for at reducere vores CO₂-udledning. Neodym og Praseodym giver høj effektivitet og lav vægt i elektriske drivlinjer, mens Dysprosium og Terbium sikrer stabilitet ved høje temperaturer, hvilket er essentielt i kraftige generatorer til vindenergi. REE spiller også en central rolle i power-Electronics, intelligente elnet, LED-lys, sensorer, batterikomponenter og styringsteknologi til både solene

Verden står ved en skillevej. Den nye Global Tipping Points Report 2025 minder os om, at vi nærmer os kritiske grænser for klimaforandringerne. Men i stedet for at lade os lamme af frygt, bør vi se rapporten som en invitation: til handling, til håb – og til at gribe de muligheder, der ligger lige foran os. For vi kan stadig skabe en bæredygtig fremtid. Og de positive tipping points er ikke bare mulige – de er allerede i bevægelse. Vi har magten til at ændre kursen Den globale opvarmning er på vej til at overskride 1,5 grader. Det er alvorligt. Men vi er ikke magtesløse. Tværtimod har vi aldrig haft bedre forudsætninger for at handle. Viden om tipping points er ikke kun en advarsel – det er en køreplan for forandring. Den viser os, hvor vi skal sætte ind, og hvordan vi kan skabe selvforstærkende, bæredygtige løsninger. Vores handlemuligheder er konkrete - Vi kan begrænse omfang og varighed af temperaturstigningen. - Vi kan halvere udledningerne inden 2030 – en ambitiøs, men nødvendig må