Kunstig intelligens er blevet en del af hverdagen på rekordtid. Samtidig vokser debatten om, hvor meget energi AI egentlig bruger, og om den stigende efterspørgsel risikerer at belaste både klimaet og energisystemet.

Men hvad viser tallene faktisk? Og skal vi have dårlig samvittighed, hver gang vi spørger ChatGPT om hjælp til en overskrift eller en opskrift på frikadeller? En ny analyse fra Our World in Data vover det ene øje og giver et bud, der nok vil overraske de fleste.

AI BRUGER 0,5 % af verdens elektricitet

Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) brugte verdens datacentre omkring 485 TWh elektricitet i 2025. Det svarer til cirka 1,5 % af den globale elproduktion eller omtrent hele Tysklands årlige elforbrug.

Det lyder af meget. Og det er det også. Men datacentre driver langt mere end AI. De understøtter alt fra e-mails og streamingtjenester til cloud-lagring, onlinebanker og de tusindvis af Teamsmøder, vi efterhånden deltager i, mens vi forsøger at se engagerede ud på videokameraet.

AI-relaterede datacentre udgør kun en del af det samlede forbrug. IEA vurderer, at AI alene stod for omkring 0,5 % af verdens elforbrug i 2025.

Hvorfor er debatten så intens i Danmark?

Hvis AI's energiforbrug globalt set stadig er relativt begrænset, hvorfor fylder debatten så meget herhjemme?

Svaret er, at udfordringen ikke nødvendigvis handler om mangel på strøm, men om kapaciteten i elnettet. Danmark oplever i disse år en massiv efterspørgsel efter nye tilslutninger til elnettet fra alt fra datacentre og batteriparker til grøn industri og Power-to-X-anlæg. Samtidig vurderer flere aktører, at det nuværende elnet er blevet en flaskehals. 

Det har ført til en politisk diskussion om, hvem der skal have førstepladsen i køen. Skal kapaciteten prioriteres til industrien, elektrificeringen af transporten og den grønne omstilling? Eller skal Danmark fortsat satse på at tiltrække store datacentre og AI-infrastruktur? 

Kritikerne peger på, at datacentre kan bruge enorme mængder strøm og samtidigt skabe relativt få permanente arbejdspladser. Tilhængerne fremhæver derimod, at datacentre er blevet kritisk digital infrastruktur og en forudsætning for både cloud-tjenester, AI og europæisk digital suverænitet. 

Med andre ord handler diskussionen i stigende grad om prioritering, ikke om hvorvidt internettet eller AI i sig selv er "godt" eller "skidt".

Udfordringen er ikke global, men lokal

Set i et globalt perspektiv er AI's energiforbrug stadig relativt beskedent. Den største udfordring er, at forbruget er ekstremt geografisk koncentreret.

I USA går næsten 5 % af den samlede elektricitet til datacentre. I enkelte delstater er andelen langt højere. Virginia er et markant eksempel, hvor datacentre står for over en fjerdedel af elforbruget.

 

I Europa ligger gennemsnittet omkring 2 %, men i Irland udgør datacentre mere end 20 % af landets samlede elforbrug.

Kort sagt: Problemet er ikke, at hele verden løber tør for strøm i morgen. Problemet er snarere, at mange meget energihungrende servere gerne vil bo det samme sted.

Hvor meget strøm bruger en AI-forespørgsel?

Mange brugere bekymrer sig om klimaaftrykket fra deres daglige brug af AI-værktøjer som ChatGPT, Gemini eller Claude.

De bedste tilgængelige estimater peger på, at en almindelig tekstbaseret AI-forespørgsel bruger mellem 0,24 og 0,34 watt-timer (Wh) elektricitet.

For at sætte det i perspektiv:

- Det svarer til mindre end ét sekunds brug af en mikrobølgeovn.

- Eller cirka 10 sekunders tv-kiggeri.

- Selv længere og mere komplekse forespørgsler ligger typisk kun på få watt-timer.

Så nej, du behøver ikke få grønne samvittighedsproblemer, fordi du bad AI om at skrive "en lidt mere professionel version" af samme mail for tredje gang.

For en gennemsnitlig EU-borger, der bruger omkring 17.000 Wh elektricitet om dagen, udgør energiforbruget fra enkelte AI-samtaler en meget lille del af det samlede personlige energiforbrug.

Fremtiden er usikker

Der er stor usikkerhed om, hvor hurtigt AI's energibehov vil vokse de kommende år.

Udviklingen afhænger blandt andet af:

- Hvor hurtigt efterspørgslen efter AI vokser.

- Hvor energieffektive chips og datacentre bliver.

- Hvor effektiv software og AI-modellerne udvikler sig.

De fleste analyser forventer dog, at AI vil stå for størstedelen af væksten i datacentrenes energiforbrug frem mod 2030.

Heldigvis er ingeniører omtrent lige så besatte af effektivisering som danskere er af at diskutere vejret. Derfor forbedres energieffektiviteten løbende.

Er strømmen bæredygtig?

Når vi diskuterer AI's klimaaftryk, er energiforbruget kun halvdelen af historien.

Den samme AI-forespørgsel kan have vidt forskellig klimaeffekt afhængigt af, om datacentret drives af kulkraft, naturgas, vind, sol eller atomkraft.

Derfor er den vigtigste faktor for klimaet ikke nødvendigvis, hvor meget strøm AI bruger, men hvor bæredygtig den strøm er.

Og måske er det netop her, den danske debat bør lande. Ikke i spørgsmålet om vi skal have AI og datacentre eller ej, men i hvordan vi udbygger energisystemet, så digitalisering, grøn omstilling og økonomisk udvikling kan gå hånd i hånd. Som flere stemmer i debatten har fremhævet, er udfordringen i stigende grad et spørgsmål om netkapacitet og energiplanlægning snarere end et spørgsmål om selve datacentrene. 

En chatbot drevet af grøn strøm er trods alt en lidt mere sympatisk kollega end en chatbot drevet af kul.

AI snupper en meget beskeden del af verdens elforbrug

Tallene viser, at AI har et mærkbart energiforbrug, men at det stadig udgør en relativt lille andel af verdens samlede elforbrug. For den enkelte bruger er energiforbruget fra AI-forespørgsler meget begrænset.

Den største udfordring ligger i den geografiske koncentration af datacentre og i at sikre, at den voksende efterspørgsel efter elektricitet dækkes af klimavenlige energikilder.

For mens AI måske kan hjælpe os med at skrive bedre tekster, lave smartere analyser og planlægge møder, er den endnu ikke blevet så intelligent, at den selv producerer sin egen grønne strøm. Men det kommer måske?

Foto: Pixabay