Formueskat, Store Bededag og udlændingepolitik fylder meget i debatten om FV26.

Klima?

Det står ikke øverst på dagsordenen. Men kigger man i partiernes programmer, er forskellene så store, at de næsten kan måles i grader global opvarmning.

70% eller ingenting?

Klip fra partiernes websites viser med al tydelighed at partiernes positioner spænder fra ”der er ingen klimakrise” til ”udviklingen skal vendes nu”:

De ambitiøse

Alternativet: ”100 procent klimaneutralitet i 2035”

Enhedslisten: ” EU skal reducere vores CO2-udslip med 70% i 2030 og være CO2-neutrale i 2040”

Socialistisk Folkeparti: ”Vi skal længere end 70% reduktioner i 2030 …. SF ønsker, at Danmark skal være klimaneutralt senest fra 2040”

Radikale Venstre: ”Danmarks fremtidige klimapolitik står hen i det uvisse med et alt for uambitiøst mål for 2035. Udviklingen skal vendes nu”

De ambitiøse sætter klima først. Punktum. Kort sagt: her prioriteres hurtige reduktioner, store strukturelle ændringer og en højere CO₂-pris – og der er en klar villighed til at lade klimaet trumfe hensynet til den nuværende økonomiske model.

Teknologisk optimisme (nuværende regeringspartier)

Socialdemokratiet:  ”Anvist vejen til at nå målet om 70 pct. reduktion i 2030”

Venstre: ”70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030”

Moderaterne: ”Reducere drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030, og Danmark skal være et klimaneutralt samfund senest i 2050”

Teknologi optimisterne er kendetegnet ved billedet af en hockeystav: man træffer en række beslutninger nu, og satser på, at de store reduktioner først kommer senere i perioden, når klimateknologierne for alvor slår igennem. Spørgsmålet er, om det er ansvarlig planlægning, eller en bekvem måde at udskyde de svære beslutninger på, mens vi håber på teknologiske mirakler.

De efterladende

Liberal Alliance: ”Vores politik på disse områder er markedsbaseret, teknologioptimistisk og internationalt orienteret”

Danmarksdemokraterne: ”Det er ganske enkelt en tudetosset idé at pålægge erhvervet en ødelæggende CO2-afgift”

Dansk Folkeparti: ”Vi er imod symbolpolitik og særafgifter, som forringer de danske eksporterhvervs konkurrenceevne og jager danske arbejdspladser til udlandet. Vi skal i stedet investere i teknologi og viden, der kan bidrage til både Danmarks og resten af verdens omstilling i et fornuftigt tempo”

Borgernes Parti: ” Et opgør med klimahysteriet”

Det Konservative Folkeparti: ”Vi tror ikke på dommedagsprofeter: Når vi samarbejder med virksomheder, og danskerne og tør træffe de svære politiske valg, skal vi nok komme i mål”

De efterladende placerer sig tydeligt i den lejr, hvor klimaet ikke må overskygge nogen anden dagsorden. Det Konservative Folkeparti placerer sig et sted midt imellem: ja til ambitiøse mål, men helst via marked og incitamenter frem for forbud.

Tre måder at se Danmark på

Groft sagt kan vælgerne ved fv96 stemme på tre retninger, hvis klimaet fylder i deres prioriteringer:

Systemforandring nu -> De ambitiøse -> Speederen

Hurtige reduktioner, høj CO₂-pris og villighed til at ændre både produktion og forbrug.

Teknologisk optimisme -> Regeringens position -> Fartpiloten

Vi holder fast i velstanden og satser på, at CCS, Power-to-X og grøn brint redder regnestykket. Kort sagt: Hockeystaven skal nok komme. Senere.

Vækst før klima -> De efterladende -> Håndbremsen

Klimapolitik ja – men ikke noget der truer konkurrenceevne, skattelettelser eller hverdagsfrihed.

Speederen eller håndbremsen

Så hvis du går op i klimaet, er fv26 faktisk ret enkelt: Du kan trykke på speederen, på fartpiloten eller på håndbremsen. Spørgsmålet er bare, om du tror mest på systemforandring, teknologiske mirakler eller på, at det hele nok går, hvis vi lige trækker vejret og bevarer konkurrenceevnen. Klimaet stemmer ikke selv. Det reagerer bare. Og det gør det helt uden hensyn til hverken hockeystave, valgflæsk eller gode intentioner.