Når man åbner avisen eller følger med i debatten, kan det føles som om, at klimapolitik har skabt en total borgerkrig mellem byboere på el-løbehjul og landmænd i gummistøvler. Men før du opgiver håbet om grøn enighed over ligusterhækken, er der godt nyt: Data viser, at vi er langt mere enige, end vi går og tror.

Og sommeren 2026 har kun gjort den erkendelse endnu tydeligere.

Mens store dele af Europa har været ramt af rekordlange hedebølger, skovbrande og tørke, har millioner af danskere fulgt udviklingen på tæt hold – eller oplevet den på ferien i Sydeuropa. Klimaforandringer er ikke længere noget, der kun handler om isbjørne og smeltende gletsjere. De opleves nu som ekstrem varme, røgfyldte himle, evakueringer, aflyste ferier og bekymring for fremtidens vejr.

Det har gjort klimaet mere nærværende for mange danskere. Men endnu mere interessant er, at danskerne allerede var langt mere enige om behovet for handling, end den offentlige debat giver indtryk af.

Klimarådets seneste rapport afdækker danskernes reelle holdninger – og resultatet er ret opmuntrende.

Hvad siger tallene egentlig?

84 % af os mener, at klimaforandringer er en alvorlig trussel.

59 % vil have fart på de danske reduktioner – uanset hvad andre lande gør.

72 % er villige til at bidrage økonomisk og afgive 1 % af deres indkomst til klimaindsatsen.

Sommerens ekstreme vejrhændelser har næppe gjort denne opbakning mindre. Tværtimod oplever mange nu klimaforandringer som noget konkret, der påvirker både vores sundhed, økonomi, ferier og sikkerhed.

Myten om "den sure nabo"

I virkeligheden har vi alle sammen skyklapper på, for vi undervurderer groft, hvor grønne vores medborgere er.

Solceller og vindmøller i baghaven?

63-65 % af danskerne siger ja tak til at få dem opstillet i deres eget lokalområde.

Hvad tror vi, andre mener?

Vi gætter på, at kun omkring 33 % af naboerne støtter det.

Det skaber en skør tavshedsspiral: Vi holder mund med vores klimabekymringer, fordi vi tror, vi er de eneste, der går op i dem. Men virkeligheden er næsten den modsatte.

De seks typer danskere

Klimarådet har opdelt os i seks grupper:

Type 1. De alarmerede (12 %): Har skiftet alt ud med øko-grøntsager og ønsker handling nu.

Type 2. De bekymrede (24 %): Vil have ambitiøs klimapolitik og gør selv en aktiv indsats.

Type 3. De opmærksomme (25 %): Støtter omstillingen, men vil også have råd til ferien.

Type 4. De ambivalente (19 %): Bekymrede, men skeptiske over for dyre løsninger.

Type 5. De uengagerede (16 %): Har fokus på andre samfundsproblemer.

Type 6. De afvisende (5 %): Klimaskeptikere. Kun én ud af tyve danskere.

Kort sagt: Over 60 % af befolkningen er klar til grøn handling. Og nej – alder, køn og geografisk placering betyder langt mindre for holdningen, end medierne ofte giver indtryk af.

Hvorfor elsker vi tilskud, men hader afgifter?

Vi kan godt lide princippet om, at forureneren betaler. Men når afgiften rammer benzin, bøffer eller flyrejser, trækker vi i bremsen.

Hvorfor?

For det første er vi i tvivl om effekten. Hjælper det klimaet, eller er det bare endnu en skat?

For det andet handler det om retfærdighed. Rammer afgiften mormor i Vestjylland hårdere end konsulenten på Østerbro?

Derfor foretrækker mange danskere belønninger frem for straf – eksempelvis billigere grønne løsninger, bedre kollektiv transport eller lavere moms på klimavenlige varer.

Hvad fortæller sommeren 2026 politikerne?

Sommerens hedebølger og naturbrande har gjort klimaforandringerne langt mere synlige. Derfor handler klimadebatten ikke længere kun om CO₂. Den handler også om at beskytte mennesker mod konsekvenserne.

Det stiller nye krav til politikerne:

Afliv myten. Fortæl danskerne, at opbakningen til den grønne omstilling faktisk er stor.

Gør omstillingen retfærdig. Kombinér afgifter med kompensation og investeringer, så ingen grupper føler sig hægtet af.

Vis håb frem for frygt. Fortæl om et grønnere Danmark med renere luft, billigere energi og større robusthed – ikke kun om katastrofer.

Inddrag borgerne. Brug borgerting, lokale dialoger og fælles løsninger frem for beslutninger hen over hovedet på folk.

Gør det let at vælge grønt. Indret samfundet, så de klimavenlige valg også er de nemmeste og billigste.

Den vigtigste erkendelse

Den største udfordring er måske ikke, at danskerne mangler vilje. Den er, at vi tror, de andre mangler den.

Sommeren 2026 har mindet os om, at klimaforandringerne er virkelige og rammer tættere på, end mange havde forestillet sig. Klimarådets analyse viser samtidig, at de fleste danskere allerede ønsker handling.

Så næste gang du taler med naboen over hækken, er chancen faktisk større for, at I er enige om klimaet, end at I er uenige.