Velkommen til min blog om bæredygtighed, klima, CO2 og energi

Hvis man kun fulgte valgkampen, skulle man tro, at dansk drikkevand stod og faldt med to ting: nitrat og sprøjtemidler. Politikerne råber i kor, som om de har opdaget noget helt nyt, og medierne kaster sig over hver eneste decimal i en vandprøve. Men der er ét ord, der glimrer ved sit fravær. Ét ord, der burde runge gennem hele debatten. Ét ord, der faktisk er et langsigtet problem: PFAS - evighedskemikaliet Evighedskemikalierne. De stoffer, der ikke forsvinder. De stoffer, der findes i blodet hos stort set alle danskere. De stoffer, der har skabt problemer i kommuner over hele landet. Men de er usynlige i valgdebatten. Nitrat kender alle. Alle ved, hvordan den fungerer. Alle har en holdning. Det er nemt at kommunikere: ”For meget nitrat er farligt!”; ”Landbruget presser grundvandet!”; ”Vi skal beskytte vores børn!” Det er klassisk valgkampsstof. Og vigtigst af alt: Det kan placeres hos én sektor. Det gør det politisk spiseligt. Pesticider er endnu bedre. De lyder farlige. De er mennes

Formueskat, Store Bededag og udlændingepolitik fylder meget i debatten om FV26. Klima? Det står ikke øverst på dagsordenen. Men kigger man i partiernes programmer, er forskellene så store, at de næsten kan måles i grader global opvarmning. 70% eller ingenting? Klip fra partiernes websites viser med al tydelighed at partiernes positioner spænder fra ”der er ingen klimakrise” til ”udviklingen skal vendes nu”: De ambitiøse Alternativet: ”100 procent klimaneutralitet i 2035” Enhedslisten: ” EU skal reducere vores CO2-udslip med 70% i 2030 og være CO2-neutrale i 2040” Socialistisk Folkeparti: ”Vi skal længere end 70% reduktioner i 2030 …. SF ønsker, at Danmark skal være klimaneutralt senest fra 2040” Radikale Venstre: ”Danmarks fremtidige klimapolitik står hen i det uvisse med et alt for uambitiøst mål for 2035. Udviklingen skal vendes nu” De ambitiøse sætter klima først. Punktum. Kort sagt: her prioriteres hurtige reduktioner, store strukturelle ændringer og en højere CO₂-pris – og der er

For fem år siden var bæredygtighed på vej op på dagsordenen, men mange danskere så det som noget, andre havde ansvaret for. Det har ændret sig. Danskerne tænker nu mere over klima og miljø end før. Men spørgsmålet er så, om vi tager flere bæredygtige skridt i hverdagen? Vi taler mindre og handler mere En undersøgelse fra 2024 viser, at kun 55% af danskerne tænker i bæredygtige baner, hvilket er et fald fra 75% i 2023. Det tyder på, at gassen er gået lidt af danskernes klimagejst. Men andre analyser viser, at 95% af danskerne enten har ændret eller gerne vil ændre adfærd af hensyn til klima og miljø. Så selv om vi taler mindre om det, har vi større vilje til at opføre os mere bæredygtigt. Vi bor mere bæredygtigt Et godt eksempel er, at vi gør mere inden for hjemmets fire vægge. 65% af danskerne har inden for de seneste år taget bæredygtige initativer i hjemmet. Lige fra bedre isolering og LED-lys til solceller og energieffektive apparater. For bare fem år siden var mest frontløberne og

Vidste du, at vores madvaner er den næststørste synder i danskernes CO2-regnskab – kun overgået af transport? Det er en sandhed, jeg tit lægger frem, når jeg holder foredrag, og det vækker altid til eftertanke. Men når jeg forklarer, at man kan sænke sin udledning markant ved blive fleksitar – altså droppe kød nogle dage om ugen - møder jeg ofte det samme opgivende svar: "Det er simpelthen for besværligt at få tid til at lave velsmagende vegetarretter i en travl hverdag." Mit svar er altid det samme. Det er et råd, jeg har afprøvet i mit eget køkken og på min egen krop: Start med kogebogen "Den dovne vegetar" af Camilla Skov. Den nemme vej til en grønnere tallerken Camilla Skov har med sin bog gjort grønne valg til nemme valg. Af flere gode grunde: Ingen lange ingredienslister: Anmelderne hylder bogen for netop at være "doven" på den helt rigtige måde. Du skal ikke i fem specialbutikker for at lave aftensmad. Ingredienserne er på hylderne i dit lokale supermarked. Smag uden afsavn: Den

Din smartphone er en koncentreret skattekiste, der indeholder op til 60 forskellige grundstoffer fra hele det periodiske system. Mange af disse hører til gruppen af de sjældne jordarter, som er uundværlige for fremtidens grønne teknologier og samtidig har lav forsyningssikkerhed som følge af en ny geopolitisk kampplads. Grøn teknologi er bygget på sjældne jordarter Den grønne omstilling hviler i høj grad på de sjældne jordarter (REE – Rare Earth Elements). De udgør hjertet i de permanente magneter, der driver både elbilers motorer og offshore-vindmøllers generatorer – teknologier, der er afgørende for at reducere vores CO₂-udledning. Neodym og Praseodym giver høj effektivitet og lav vægt i elektriske drivlinjer, mens Dysprosium og Terbium sikrer stabilitet ved høje temperaturer, hvilket er essentielt i kraftige generatorer til vindenergi. REE spiller også en central rolle i power-Electronics, intelligente elnet, LED-lys, sensorer, batterikomponenter og styringsteknologi til både solene

I mange år har fokus i den grønne omstilling handlet om at vælge de ”rigtige” produkter – økologisk, bæredygtigt, klimavenligt. Men i dag ser vi et nyt skifte: det handler ikke længere kun om, hvad vi køber – men hvor meget vi køber. Stadig flere forbrugere vælger at skrue ned for forbruget og op for kreativiteten. I stedet for at købe nyt, reparerer de det gamle. De vælger at dele, bytte og genbruge – og opdager, at mindre faktisk kan være mere. Når reparation bliver den nye shopping Rundt omkring i danske byer popper repair cafeer op - 140 er der nu i Danmark. Her mødes mennesker med defekte kaffemaskiner, slidte tasker og elektronik, der har set bedre dage. Frivillige med snilde fingre hjælper med at give tingene nyt liv – ofte over en kop kaffe og en god snak. En forbruger fik repareret sin mormors gamle symaskine i stedet for at købe en ny til 3.000 kroner. Ud over at hun sparede penge, fik hun også en maskine med en helt anden kvalitet – og en forbindelse til sin families histori