Velkommen til min blog om bæredygtighed, klima, CO2 og energi

Har du nogensinde tænkt over, hvad “fremskridt” egentlig betyder? I mange år har svaret været ret simpelt: økonomisk vækst. Hvis BNP steg, gik det godt. Men jo tættere vi er kommet på 2030 og afslutningen på verdensmålene, desto tydeligere er det blevet, at virkeligheden er langt mere kompleks. For hvad nytter vækst, hvis uligheden vokser, naturen forringes, og tilliden til samfundet falder? Det er netop den erkendelse, der ligger bag den nye globale tilgang: Vi skal begynde at måle det, der faktisk betyder noget i menneskers liv. Tankerne præsenteres i FN-rapporten ”Counting what counts - A Compass of Progress for People and Planet”. Rapporten er udarbejdet af the High-Level Expert Group on Beyond GDP og præsenterer et skifte i vores måde at tænke verden på Det, der gør denne tilgang så interessant – især i en verden efter 2030 – er, at den ikke beder os om at droppe BNP. Den beder os om at se det i sammenhæng med noget større. At stille spørgsmålet: “Hvordan har mennesker det egentli

Vi taler ofte om ressourcespild som et miljøproblem. Plastik i havet. Mad i skraldespanden. Produkter, der går i stykker alt for hurtigt. Men det er også et enormt økonomisk problem. Faktisk er den lineære økonomi – hvor vi udvinder, producerer, bruger og smider væk – i bund og grund rent pengespild. Det er præcis dét, begrebet “Value Gap” forsøger at sætte tal på i The Circularity Gap Report 2026 (CGR®). Value Gap måler, hvor meget økonomisk værdi verden taber på ineffektiv brug af materialer, energi, fødevarer og produkter. Altså hvor mange penge der i praksis forsvinder ud af økonomien, fordi ressourcer bliver brugt for kort tid, for dårligt eller de forkerte steder. Og tallene er vilde. Globalt vurderer rapporten Value Gap pengespildet til 25,4 billioner euro. Til sammenligning er verdens samlede BNP cirka 82,6 billioner euro. Det betyder, at en enorm del af den værdi, vi skaber, forsvinder igen gennem spild, ineffektivitet og nedslidning. Det handler ikke kun om affald. Det handle

Foto: Green Power Denmark Mens energikrisen eskalerer i kølvandet på lukningen af Hormuzstrædet, står European Energys batteripark i Kvosted klar til at levere til elnettet. Det er et konkret svar på en af Danmarks største udfordringer: hvordan vi sikrer stabil energi i en urolig verden. Danmarks største batteripark er ikke et pilotprojekt eller en vision for fremtiden, men en fungerende infrastruktur, der allerede i dag leverer til elnettet. Batteriet i Kvosted kan reagere på få sekunder. Det opsuger overskudsstrøm, når solen skinner, og leverer elektricitet tilbage, når nettet er under pres. Det stabiliserer frekvensen, modvirker ubalancer og reducerer risikoen for strømafbrydelser i et energisystem, der i stigende grad er baseret på sol og vind. Kort sagt: Kvosted viser, hvordan energisikkerhed ser ud i praksis. Netop derfor er kontrasten slående. For mens batteriet i Kvosted er blevet godkendt og sat i drift, er næsten alle nye batteriprojekter i Danmark sat på pause. Administrativ

Der var et påfaldende fravær under Folketingsvalget 2026. Klimaet. Midt i diskussioner om skat, ældrepleje og tryghed blev den største langsigtede udfordring for vores samfund reduceret til en parentes. Som om den grønne omstilling kan sættes på pause, mens vi taler om “det, der virkelig betyder noget”. Det er en farlig illusion. For virkeligheden udenfor Christiansborg er ikke gået i stå. Det er fremskridtene, der er. Europa er gået i stå – og det burde bekymre os European Sustainable Development Report 2026 leverede i februar en besked, der er svær at bortforklare: Fremskridtene mod bæredygtig udvikling i Europa er stagneret. Ingen lande er på vej til at nå verdensmålene. På centrale områder – klima, biodiversitet og ressourceforbrug – går udviklingen for langsomt eller i den forkerte retning. Europa er stadig blandt de bedste globalt. Men vi er holdt op med at forbedre os. Og i en klimakrise er stilstand ikke neutral. Det er tilbagegang. Den grønne selvforståelse krakelerer Vi elske

Danskerne har været ved pantautomaterne mere end nogensinde før. 2,2 mia. flasker og dåser blev i 2025 afleveret i det danske pant- og retursystem, hvor dåser og flasker genanvendes og bliver til nye igen. Det skriver Dansk Retursystem i en pressemeddelelse. Jo mere danskerne panter, des større miljø- og klimagevinster kan vi opnå. Når flasker og dåser pantes i stedet for at blive smidt ud som affald, kan vi holde drikkevareemballagerne i et lukket kredsløb. Det betyder, at de kan genanvendes i højeste kvalitet og bliver til nye dåser og flasker igen, et strålende eksempel på cirkulær økonomi. Det sparer råstoffer og energi. Derfor gør det en stor forskel, at danskerne panter i så stort omfang. Andre gange føles den grønne omstilling som et fuldtidsarbejde, hvor man skal have en doktorgrad i affaldssortering for at smide en mælkekarton ud. Men vi behøver ikke gøre alt perfekt. De mange små, cirkulære ryk i hverdagen er faktisk dem, der batter mest for klimaet. Og de er slet ikke så bes

Efter en valgkamp domineret af svin, drikkevand, formueskat og pension står Danmark nu over for et langt mere grundlæggende spørgsmål: Hvordan sikrer vi os mod fremtidens energikriser? Krigen i Iran minder os om, at selvom Danmarks forsyningssikkerhed er stærk, er vores energi-uafhængighed stadig skrøbelig. Oliemarkederne har svinget voldsomt og lukning af Hormuzstrædet har sendt chok gennem de globale forsyningslinjer. Det Internationale Energiagentur har endda varslet den største frigivelse af oliereserver nogensinde – et klart signal om, hvor afhængig verden fortsat er af fossile brændsler. Alligevel fyldte energipolitik næsten intet i valgkampen. Kun pip om en afgiftslettelse, hvilket ikke løser det grundlæggende problem: Danskernes benzin-, el- og varmepriser påvirkes direkte af begivenheder tusinder af kilometer væk. Vi har strøm i stikkontakten, ja – men prisen dikteres stadig i Mellemøsten. Forsyningssikkerhed handler om mere end energi nok Danmark har en af verdens mest stabil