Velkommen til min blog om bæredygtighed, klima, CO2 og energi

Det går fremad. Men desværre langtfra hurtigt nok. Det er den korte version af FN’s 2026 rapport om fremdriften på FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling. Og den er faktisk mere interessant, end den lyder. For verden har opnået en hel del siden 2015 – men vi er stadig langt fra målstregen. Og 2030 er nu kun fire år væk. Så der er ikke meget tid at løbe på. Der er dog også godt nyt Millioner af mennesker har siden 2015 fået adgang til rent drikkevand, sanitet, elektricitet og internet. For første gang er mere end halvdelen af verdens befolkning dækket af sociale sikkerhedsnet. Børne- og mødredødeligheden falder, og både HIV-infektioner og AIDS-relaterede dødsfald er faldet markant. Den bæredygtige energi vokser også hurtigt. Så nej – verden står ikke stille. Det nytter faktisk at gøre noget. Men tempoet er for lavt. Her kommer den mindre festlige del Af de delmål, som FN kan måle udviklingen på, er kun 36 procent på rette vej. Næsten halvdelen går for langsomt, mens 15 procent ligefre

Hvad nu, hvis den grønne omstilling ikke først og fremmest handlede om afsavn – men om gevinster? Flere penge til overs. Lavere regninger. Mere økonomisk frihed. Og samtidig mindre CO2. Det er udgangspunktet for min bog SPAR CO2 – OG SCOR KASSEN. Jeg har skrevet den, fordi klimadebatten alt for ofte handler om, hvad vi skal undvære. I stedet viser bogen, hvad vi kan vinde. Sproget er holdt enkelt og med et humoristisk twist, så alle kan være med. Hvad nu hvis klimavenlige valg også er økonomisk fornuftige? Ofte hænger lavere CO2-udledning sammen med lavere forbrug – og dermed lavere udgifter. Mindre energi giver lavere regninger. Brugte ting er billigere og mindre CO2-tunge end nye. Og smartere valg i hverdagen kan mærkes direkte på økonomien. Det lyder enkelt – og det er det faktisk også. 110.000 kroner og over 6 ton CO2 I bogen viser jeg, hvordan en familie kan spare op til 110.000 kroner og samtidig reducere sit CO2-aftryk med over 6 ton. Det er dokumenteret med regneeksempler, der

Når man åbner avisen eller følger med i debatten, kan det føles som om, at klimapolitik har skabt en total borgerkrig mellem byboere på el-løbehjul og landmænd i gummistøvler. Men før du opgiver håbet om grøn enighed over ligusterhækken, er der godt nyt: Data viser, at vi er langt mere enige, end vi går og tror. Og sommeren 2026 har kun gjort den erkendelse endnu tydeligere. Mens store dele af Europa har været ramt af rekordlange hedebølger, skovbrande og tørke, har millioner af danskere fulgt udviklingen på tæt hold – eller oplevet den på ferien i Sydeuropa. Klimaforandringer er ikke længere noget, der kun handler om isbjørne og smeltende gletsjere. De opleves nu som ekstrem varme, røgfyldte himle, evakueringer, aflyste ferier og bekymring for fremtidens vejr. Det har gjort klimaet mere nærværende for mange danskere. Men endnu mere interessant er, at danskerne allerede var langt mere enige om behovet for handling, end den offentlige debat giver indtryk af. Klimarådets seneste rapport

Juli er højsæson for friske, sprøde og smagfulde danske grøntsager. Du finder blandt andet et væld af lækre kartofler, squash, broccoli, forårsløg og grønne asparges. Så overvej et rolleskift for grillbøfferne. De ligger selvsikkert i midten, fylder det hele og opfører sig, som om kartofler, broccoli og squash kun spiller en birolle. Men måske er tiden kommet til at bytte rollerne om. Sæt grøntsagerne i rampelyset. Netop her i juli nu vrimler det med grøntsager i sæson. Det gælder de klassiske de grøntsager, som nye kartofler, agurker, tomater og squash. Men også blomkål, broccoli, hvidkål, forårsløg og rødløg er saftige og spændstige. For ikke at tale om grønne asparges, ærter, bladselleri, bladbede og grønne bønner. De fleste af julis friske grøntsager smager fantastisk, når de får røgsmag og grillstriber. Varmen karamelliserer sukkerstofferne i grøntsagerne, hvilket fremhæver deres naturlige sødme. Her er de bedste valg til grillen inddelt efter, hvordan du tilbereder dem bedst: Dir

Det er lige nu, det sker. Hylderne i supermarkedet bugner af nye danske kartofler. De er små, faste, næsten uforskammet lækre og råber på bare at blive vendt i en generøs klump smør og lidt flagesalt. Og alligevel… går vi direkte forbi dem. Hvornår har du sidst stået i grøntafdelingen, kigget dybt i øjnene på en pose nyopgravede kartofler og tænkt: ”Det er disse, der skal redde min tirsdag!”? Sandsynligvis sjældent. Den nye nationale kostundersøgelse fra DTU er i hvert fald dyster læsning for alle, der er opvokset i skyggen af brun sovs. Danskernes kartoffelforbrug er i frit fald. I visse aldersgrupper taler vi om et dyk på op mod 55 %. Vi har reelt set droppet den stolte danske knold til fordel for pasta, ris og alt det andet, der ikke kræver, at man skal grave en rusten kartoffelskræller frem fra bunden af køkkenskuffen. Vores bedsteforældre åd over 100 kg kartofler om året pr. næse. I dag svinger vi os op på sølle 40 kg. Til gengæld er vi ubevidst muteret til et pastaland, hvor den

Endelig! Sommeren har ramt Danmark, og temperaturerne stiger dag for dag. Det betyder lyse aftener, kolde is – og for mange af os også varme boliger, hvor det kan være svært at finde ro og komfort. Fristelsen til at tænde for aircondition kan være stor, men det koster både på elregningen og klimaaftrykket. Heldigvis findes der masser af bæredygtige måder at holde hjemmet køligt på – helt uden energitung nedkøling. Tænk i skygge frem for køling Det vigtigste princip er faktisk enkelt: Undgå, at varmen kommer ind i første omgang. - Træk gardiner og persienner for i løbet af dagen, især på syd- og vestvendte vinduer - Brug gerne lyse gardiner, som reflekterer solens stråler - Hvis du har mulighed for det, kan udvendig afskærmning som markiser, parasoller eller solsejl gøre en kæmpe forskel Når solen først har opvarmet rummene, er det langt sværere at køle dem ned igen. Udnyt den kølige natteluft Danske sommernætter er ofte køligere – og det kan du bruge aktivt. - Luft ud sent om aftenen o