Velkommen til min blog om bæredygtighed, klima, CO2 og energi

Det er lige nu, det sker. Hylderne i supermarkedet bugner af nye danske kartofler. De er små, faste, næsten uforskammet lækre og råber på bare at blive vendt i en generøs klump smør og lidt flagesalt. Og alligevel… går vi direkte forbi dem. Hvornår har du sidst stået i grøntafdelingen, kigget dybt i øjnene på en pose nyopgravede kartofler og tænkt: ”Det er disse, der skal redde min tirsdag!”? Sandsynligvis sjældent. Den nye nationale kostundersøgelse fra DTU er i hvert fald dyster læsning for alle, der er opvokset i skyggen af brun sovs. Danskernes kartoffelforbrug er i frit fald. I visse aldersgrupper taler vi om et dyk på op mod 55 %. Vi har reelt set droppet den stolte danske knold til fordel for pasta, ris og alt det andet, der ikke kræver, at man skal grave en rusten kartoffelskræller frem fra bunden af køkkenskuffen. Vores bedsteforældre åd over 100 kg kartofler om året pr. næse. I dag svinger vi os op på sølle 40 kg. Til gengæld er vi ubevidst muteret til et pastaland, hvor den

Endelig! Sommeren har ramt Danmark, og temperaturerne stiger dag for dag. Det betyder lyse aftener, kolde is – og for mange af os også varme boliger, hvor det kan være svært at finde ro og komfort. Fristelsen til at tænde for aircondition kan være stor, men det koster både på elregningen og klimaaftrykket. Heldigvis findes der masser af bæredygtige måder at holde hjemmet køligt på – helt uden energitung nedkøling. Tænk i skygge frem for køling Det vigtigste princip er faktisk enkelt: Undgå, at varmen kommer ind i første omgang. - Træk gardiner og persienner for i løbet af dagen, især på syd- og vestvendte vinduer - Brug gerne lyse gardiner, som reflekterer solens stråler - Hvis du har mulighed for det, kan udvendig afskærmning som markiser, parasoller eller solsejl gøre en kæmpe forskel Når solen først har opvarmet rummene, er det langt sværere at køle dem ned igen. Udnyt den kølige natteluft Danske sommernætter er ofte køligere – og det kan du bruge aktivt. - Luft ud sent om aftenen o

Når vi taler om bæredygtig udvikling, handler debatten ofte om klima, CO₂-udledning og grøn teknologi. Men en af de største udfordringer for Danmarks fremtid ligger et helt andet sted: i befolkningsudviklingen. Ifølge Our World in Data er fødselstallet dalet siden 1950, mens dødstallet er vokset. Nu ligger fødselstallet under det niveau, der skal til for at opretholde befolkningens størrelse. Når fødselstallet falder, og dødstallet samtidig vokser, bliver befolkningen mindre og ældre over tid. Tilbage står en aldrende befolkning med færre mennesker i den arbejdsdygtige alder og et stigende pres på velfærdssamfundet. Demografi er derfor ikke blot statistik, det er en afgørende faktor for Danmarks økonomiske, sociale og miljømæssige bæredygtighed. Konsekvenserne er tydelige: - Færre unge kommer ind på arbejdsmarkedet. - Flere skal forsørges gennem pension, sundhedsydelser og ældrepleje. - Mangel på arbejdskraft bliver en voksende udfordring. - Presset på de offentlige finanser øges. Det

Der var engang, hvor benzinbilen symboliserede frihed. Lyden af motoren, følelsen af at kunne køre hvor som helst, når som helst. Men hvis vi ser nøgternt på virkeligheden i 2026, er benzin- og dieselbilen ved at uddø. Det handler ikke længere kun om klima. Det handler i stigende grad om økonomi. Benzinbilens storhedstid er forbi Globalt toppede salget af benzin- og dieselbiler allerede i 2017. Siden da er udviklingen kun gået én vej: nedad. Samtidig vokser salget af elbiler år efter år. Det skyldes ikke, at forbrugerne pludselig er blevet klimaaktivister. Det skyldes, at teknologien er blevet bedre, udvalget større og økonomien mere attraktiv. Elbilen er blevet det nye normale. Kilde: Our World in Data Danmark er allerede langt inde i fremtiden Udviklingen er særligt tydelig i Danmark. Antallet af el- og pluginhybridbiler nærmer sig 800.000, og væksten er gået langt hurtigere end de politiske prognoser for blot få år siden. Målet om én million grønne biler i 2030 ser nu ud til at kunn

Har du nogensinde tænkt over, hvad “fremskridt” egentlig betyder? I mange år har svaret været ret simpelt: økonomisk vækst. Hvis BNP steg, gik det godt. Men jo tættere vi er kommet på 2030 og afslutningen på verdensmålene, desto tydeligere er det blevet, at virkeligheden er langt mere kompleks. For hvad nytter vækst, hvis uligheden vokser, naturen forringes, og tilliden til samfundet falder? Det er netop den erkendelse, der ligger bag den nye globale tilgang: Vi skal begynde at måle det, der faktisk betyder noget i menneskers liv. Tankerne præsenteres i FN-rapporten ”Counting what counts - A Compass of Progress for People and Planet”. Rapporten er udarbejdet af the High-Level Expert Group on Beyond GDP og præsenterer et skifte i vores måde at tænke verden på Det, der gør denne tilgang så interessant – især i en verden efter 2030 – er, at den ikke beder os om at droppe BNP. Den beder os om at se det i sammenhæng med noget større. At stille spørgsmålet: “Hvordan har mennesker det egentli

Vi taler ofte om ressourcespild som et miljøproblem. Plastik i havet. Mad i skraldespanden. Produkter, der går i stykker alt for hurtigt. Men det er også et enormt økonomisk problem. Faktisk er den lineære økonomi – hvor vi udvinder, producerer, bruger og smider væk – i bund og grund rent pengespild. Det er præcis dét, begrebet “Value Gap” forsøger at sætte tal på i The Circularity Gap Report 2026 (CGR®). Value Gap måler, hvor meget økonomisk værdi verden taber på ineffektiv brug af materialer, energi, fødevarer og produkter. Altså hvor mange penge der i praksis forsvinder ud af økonomien, fordi ressourcer bliver brugt for kort tid, for dårligt eller de forkerte steder. Og tallene er vilde. Globalt vurderer rapporten Value Gap pengespildet til 25,4 billioner euro. Til sammenligning er verdens samlede BNP cirka 82,6 billioner euro. Det betyder, at en enorm del af den værdi, vi skaber, forsvinder igen gennem spild, ineffektivitet og nedslidning. Det handler ikke kun om affald. Det handle