Julen er hjerternes fest og en af årets mest CO₂-tunge perioder. Ifølge Energistyrelsen bruger vi hele 45 procent mere strøm på en decemberdag end på en julidag. Så det kan betale sig at tænke over sine energi- og forbrugsvaner i julemåneden. Der er både penge og CO2 at spare.

Gaver og pakkekalendere: Den skjulte CO₂-synder

En klassisk pakkekalender med 24 små, nye stykker legetøj udleder i gennemsnit 72 kilo CO₂. Det er voldsomt – især fordi effekten er kortvarig. Bruger du genbrugt legetøj, falder udledningen markant. Alternativet kunne være en juletur i zoologisk have. For en familie på fire er CO₂-udledningen 10 kilo, viser beregninger fra CONCITO. En oplevelse kan altså spare klimaet for mange kilo CO₂ – og skabe varmere minder end ting, der hurtigt glemmes.

Lys i mørket – uden dårlig samvittighed

Julelys er hyggeligt, men vælg LED-lyskæder og genopladelige batterier. De holder længere og bruger langt mindre strøm. Og selvom levende lys hører december til, er de lavet af fossile brændsler og udleder CO₂, når de brænder. Brug dem med omtanke og undgå at sætte ild til juletræet. Hav en spand vand eller en ildslukker parat.

Pynt der holder år efter år

Julepynt har ofte en stor følelsesmæssig værdi – og det er en fordel for klimaet. Når du køber pynt af god kvalitet, som du kan bruge i mange år, mindsker du behovet for ny produktion. Prøv også at undgå “modejul”, hvor farverne skiftes ud hver december. De helt klassiske danske farver til julepynt er først og fremmest ​RØD, den ultimative julefarve, som symboliserer kærlighed, varme og julens hjerte. Tænk på nisser, julemandens dragt og røde bånd. Lige så klassisk er ​HVID, som symboliserer sne, renhed og bidrager til et lyst og let udtryk. Den er særlig fremtrædende i den rød-hvide kombination, som er meget dansk (ligesom Dannebrog). Flettede julehjerter er ofte røde og hvide. Så er der ​GRØN, farven på gran, juletræet og misteltenen, der symboliserer håb og evigt liv. Endelig hører ​GULD og SØLV til klassikerne. Guld repræsenterer luksus, lys og stjernen over Betlehem. Sølv komplementerer ofte guld og symboliserer fred og klarhed. Disse metalliske farver giver den festlige glans.

Gavepapir: Et lille valg med stor betydning

Gå efter FSC-mærket gavepapir, der sikrer bæredygtig skovdrift. Og drop det glitrende papir – det kan ikke genanvendes og ender i restaffald. Papir med glimmer, metalfolie eller overfladebelægning skal sorteres som restaffald, ikke papir.

Julemaden: Traditioner på nye måder

CONCITO har beregnet, at en traditionel julefrokost for fire personer med flæskesteg, medister, sild og frikadeller udleder omkring 130 kilo CO₂.

Skifter du til sild, laks, grønt og fjerkræ, kan udledningen halveres til 65 kilo.

Et par hurtige tips:

Fjerkræ og flæskesteg belaster klimaet mindre end oksekød. En flæskesteg på 1,5 kg udleder 7 kilo CO₂, mens en and på samme størrelse ligger omkring 5 kilo. Til sammenligning udleder halvandet kilo okseinderlår 102 kilo CO2.

Server mere tilbehør som hvide og brunede kartofler, klassisk rødkål og sønderjysk kål, så rækker kødet længere.

Undgå madspild. December står for omkring 10 procent af årets samlede madspild. Brug resterne kreativt – eller planlæg mindre portioner.

Og husk…

Det meste, der gælder for julen, gælder også for påske, pinse og andre helligdage. De store måltider og ekstra forbrug giver et markant klimaaftryk – men det er også her, de små valg kan gøre en stor forskel.

Juletræet: Et grønt ikon med et beskedent klimaaftryk

Juletræet fylder kun en lille del af julens samlede klimaaftryk. Alligevel er der flere måder at vælge et mere bæredygtigt træ:

Vælg et skævt træ. Mange træer kasseres i produktionen, fordi de ikke er perfekte. Ved at vælge et af de skæve træer redder du det fra flishuggeren – og mindsker det samlede klimaaftryk.

Juletræ i potte. Et levende træ kan plantes ud i haven efter jul og genbruges år efter år. Sørg for at stille det køligt i starten og giv rigeligt vand.

Genbrug det afskårne træ. Lader du det ligge i haven sammen med grene og blade, bliver det et lille vinter-reservat for pindsvin, småfugle og insekter.

Aflever det på genbrugsstationen, hvis du ikke kan genanvende det hjemme. Her kan det blive til flis eller bruges til varmeproduktion.

Plastikjuletræer bliver mere populære, men ud fra klimaberegninger skal de bruges 5–10 år, før de belaster klimaet mindre end et rigtigt træ.

Glædelig jul og god klimasamvittighed.