Danskerne har været ved pantautomaterne mere end nogensinde før. 2,2 mia. flasker og dåser blev i 2025 afleveret i det danske pant- og retursystem, hvor dåser og flasker genanvendes og bliver til nye igen. Det skriver Dansk Retursystem i en pressemeddelelse. Jo mere danskerne panter, des større miljø- og klimagevinster kan vi opnå. Når flasker og dåser pantes i stedet for at blive smidt ud som affald, kan vi holde drikkevareemballagerne i et lukket kredsløb. Det betyder, at de kan genanvendes i højeste kvalitet og bliver til nye dåser og flasker igen, et strålende eksempel på cirkulær økonomi. Det sparer råstoffer og energi. Derfor gør det en stor forskel, at danskerne panter i så stort omfang. Andre gange føles den grønne omstilling som et fuldtidsarbejde, hvor man skal have en doktorgrad i affaldssortering for at smide en mælkekarton ud. Men vi behøver ikke gøre alt perfekt. De mange små, cirkulære ryk i hverdagen er faktisk dem, der batter mest for klimaet. Og de er slet ikke så bes

For fem år siden var bæredygtighed på vej op på dagsordenen, men mange danskere så det som noget, andre havde ansvaret for. Det har ændret sig. Danskerne tænker nu mere over klima og miljø end før. Men spørgsmålet er så, om vi tager flere bæredygtige skridt i hverdagen? Vi taler mindre og handler mere En undersøgelse fra 2024 viser, at kun 55% af danskerne tænker i bæredygtige baner, hvilket er et fald fra 75% i 2023. Det tyder på, at gassen er gået lidt af danskernes klimagejst. Men andre analyser viser, at 95% af danskerne enten har ændret eller gerne vil ændre adfærd af hensyn til klima og miljø. Så selv om vi taler mindre om det, har vi større vilje til at opføre os mere bæredygtigt. Vi bor mere bæredygtigt Et godt eksempel er, at vi gør mere inden for hjemmets fire vægge. 65% af danskerne har inden for de seneste år taget bæredygtige initativer i hjemmet. Lige fra bedre isolering og LED-lys til solceller og energieffektive apparater. For bare fem år siden var mest frontløberne og

Redningen af Peder Lykke-højhuset markerer et vigtigt opgør med ”riv ned og byg nyt”-kulturen. Selvom Amagers ældste højhus længe var dødsdømt på grund af betonfacadens stand, har Boligselskabet Domea København nu bevist, at genanvendelse af eksisterende strukturer er fremtidens vej. Ved at omdanne de 240 oprindelige lejligheder til studieboliger fremfor at jævne bygningen med jorden, tager man et nødvendigt ansvar i en branche, der globalt står for næsten 40 procent af den samlede CO2-udledning. Beslutningen hviler på den fundamentale erkendelse, at det er spild af ressourcer at fjerne velfungerende konstruktioner. Ved at bevare bygningskroppen spares vores planet for de enorme ressourcer, det kræver at producere ny beton og stål. Samtidig fungerer projektet som et laboratorium for cirkulær økonomi, hvor man udvikler metoder til at genbruge alt fra gulve til køkkenelementer. Peder Lykke-højhuset bevares altså ikke nødvendigvis som en æstetisk perle, men som et bæredygtigt forbillede,

I Gentofte står et klubhus tegnet af Arne Jacobsen. Original arkitektur. Originalt inventar. Et stykke dansk designhistorie i fuld skala. Lidt endnu. Kommunen arbejder nemlig videre med en plan for en sportspark, hvor bygningen skal rives ned og erstattes af en svømmehal. Men huset er i fin stand. Det har fået nyt tegltag i 2025. Det er bevaringsværdigt. Som journalist Signe Wenneberg siger: “Det er jo hul i hovedet.” Det er svært at være uenig. Det rationelle regnestykke, som ingen åbenbart gennemførte, er at rent teknisk fungerer bygningen. Den er ikke en ruin. Økonomisk set er det nye tag allerede betalt. Klimamæssigt set er nedrivning og nybyggeri lig med en massiv CO₂-regning. Den eksisterende bygning rummer allerede enorme mængder indlejret klimaaftryk. Kulturelt set taler vi om Arne Jacobsen. Ikke en tilfældig barak. Alligevel vælger man den mest ressourcekrævende løsning. Vi taler om at vi vil være bæredygtige. Genbruge. Bevare. Tænke cirkulært. Det klimakloge valg i 2026 er ik

Vi kender alle de klassiske nytårsforsætter: Mere tid i fitnesscenteret, mindre af det fedende, usunde og søde og mere arbejde. Men kigger man på de største trends i 2026, sker der en bevægelse væk fra det konstante pres om at YDE mere, og hen imod et ønske om at VÆRE mere. Det er interessant, for bevægelsen mod personlig trivsel og mental ro går hånd i hånd med bæredygtighed og klimabevidsthed. Den røde tråd: Et simpelt liv er et grønnere liv Når vi lover os selv at skrue ned for det ydre pres og op for mindfulness vælger vi samtidig en livsstil, der belaster planeten mindre. Her er fire områder hvor 2026-tendenserne hjælper både dig og klimaet: 1. Økonomisk balance = Mindre overforbrug Trenden med "No Spend"-dage og skarp fokus på husholdningsbudgettet handler ikke kun om at have flere penge på kontoen. Det er et direkte opgør med brug-og-smid-væk-kulturen. Ved at købe færre, men bedre ting, reducerer vi det enorme træk på klodens begrænsede ressourcer, som overforbrug fører med sig.

Du kender ritualet: Klokken slår tolv, champagnen sprøjter, og du lover højlydt at i år bliver året, hvor du løber maraton, stopper med sukker og redder planeten. Allerede den 3. januar ligger løbeskoene i skammekrogen, og planeten må stadig klare sig uden din hjælp. Men bare rolig. Her kommer de klimasmarte nytårsforsætter, der er så nemme, at du næsten kan holde dem – og samtidig imponere dine klimabevidste venner. Forsæt #1: Sluk lyset og føl dig som en helt Der findes ingen handling med så høj moralsk effekt som at slukke lyset i et tomt rum. Klik. Du mærker det med det samme. En varm følelse af at have gjort noget. Kombinér det med at bruge vaskemaskinen når strømmen er grønnest, et tørrestativ i stedet for tørretumbler og en gåtur til bageren i stedet for bilen. Så giver både elregningen og klimaet dig en highfive. Forsæt #2: Køb ikke nyt tøj – kald det Slow Fashion De gamle bukser sidder ikke stramt. De har perfekt tilpasset sig din uperfekte krop. Den slidte sweater er ikke nus