COP30 i Belém blev lanceret som året, hvor verdens ledere skulle tage det næste store skridt i kampen mod klimaforandringerne. Men da forhandlingerne lukkede, stod én ting lysende klar: Det blev heller ikke denne gang, at verden besluttede at udfase kul, olie og gas. Det er efterhånden blevet en trist tradition.
Ambitiøse ord er ikke nok
På enkelte områder leverede COP30 dog fremskridt. Der blev lovet en tredobling af finansieringen til klimatilpasning inden 2035 - dog ikke flere penge, kun en omfordeling af de lovede penge fra reduktion til tilpasning. Skovene fik det heller ikke bedre, men dog en ny fond kaldet Tropical Forest Forever Facility, TFFF. Forskellige lande giver penge til en fond, hvor overskuddet skal gå til lande, der reelt beskytter deres skove.
Men disse tiltag har én ting til fælles: De handler om at håndtere konsekvenserne af klimakrisen – ikke om at stoppe årsagen. For årsagen er stadig den samme: afbrænding af fossile brændsler.
Hvorfor er udfasning så svært?
På COP30 forsøgte flere lande at få en konkret plan ind i aftaleteksten. En reel køreplan for, hvordan verden skal udfase fossile brændsler i dette århundrede.
Men modstanden var massiv. Store CO2-udledere som Kina og Indien ønskede ikke formuleringer, der kunne begrænse dem. De olieproducerende lande var kun med på vage begreber som energiovergang og valgfrie veje.
Aftalen har blot en henvisning til den to år gamle Dubai-aftale, om at verdens lande skal omstilles væk fra fossil energi
Men tilpasning er brandslukning. Der er behov for at lukke for oliehanen.
Hvis verden fortsat undgår den svære beslutning om udfasning af de fossile brændsler, vil behovet for tilpasning blot vokse. Og regningen vokser med.
Et COP der viser den afgrundsdybe kløft i verdens klimaambitioner
Reaktionerne efter COP30 siger det hele: EU’s klimaministre udtrykte frustration over, at aftalen ikke indeholdt en konkret udfasning. De sårbare lande pegede på, at finansiering af tilpasning er vigtig – men det kan ikke erstatte reel klimaaktion. Olie- og gaslande kaldte aftalen afbalanceret. Verdenssamfundet er – også på klimaområdet - splittet.
Så COP30 hjælper ikke klimaet
COP30 rykkede verden en smule fremad på tilpasning og social retfærdighed. Det er positivt. Men i det store klimaregnskab mangler vi stadig den ene beslutning, som alt andet afhænger af: En global, bindende aftale om udfasning af fossile brændsler. Så længe vi ikke tager det skridt, bliver COP-møderne ved med at behandle symptomerne, men ikke sygdommen. Og i Belém blev det endnu en gang tydeligt: Verden er stadig splittet om udfasning af fossile brændsler – selv efter 30 års COP-møder.
Dette klimatopmøde blev afholdt ti år efter vedtagelsen af Paris-aftalen, der skulle begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader. Den grænse har kloden allerede overskredet. Vi har nu udsigt til 2,5 grader i slutningen af århundredet.