COP30 endte som bekendt uden den store, nødvendige beslutning om en global aftale om udfasning af fossile brændsler. For mange var det et skuffende deja-vu. Alle ved, at fossile brændsler er roden til problemet – og alligevel strander forhandlingerne, når det gælder en reel slutdato for udfasning. Men måske er der et andet sted, hvor verden kan finde fælles fodslag. Et område, hvor lande med vidt forskellige interesser faktisk har noget at vinde. Det handler om fjernelse af CO2 fra atmosfæren og lagring i undergrunden. Teknologierne findes allerede – og de virker CO2-fangst og lagring (CCS – Carbon Capture and Storage) er ikke fremtidsmusik. Teknologierne er udviklet, testet og i drift flere steder i verden. Vi kan opsamle CO2 direkte fra fabriksskorstene – og endda direkte fra luften – og gøre det, geologien allerede har gjort i millioner af år: lagre gasarter sikkert i dybe, stabile undergrundsformationer. Der er også udviklet teknologier til at fjerne CO2 direkte fra luften, såkaldt

COP30 i Belém blev lanceret som året, hvor verdens ledere skulle tage det næste store skridt i kampen mod klimaforandringerne. Men da forhandlingerne lukkede, stod én ting lysende klar: Det blev heller ikke denne gang, at verden besluttede at udfase kul, olie og gas. Det er efterhånden blevet en trist tradition. Ambitiøse ord er ikke nok På enkelte områder leverede COP30 dog fremskridt. Der blev lovet en tredobling af finansieringen til klimatilpasning inden 2035 - dog ikke flere penge, kun en omfordeling af de lovede penge fra reduktion til tilpasning. Skovene fik det heller ikke bedre, men dog en ny fond kaldet Tropical Forest Forever Facility, TFFF. Forskellige lande giver penge til en fond, hvor overskuddet skal gå til lande, der reelt beskytter deres skove. Men disse tiltag har én ting til fælles: De handler om at håndtere konsekvenserne af klimakrisen – ikke om at stoppe årsagen. For årsagen er stadig den samme: afbrænding af fossile brændsler. Hvorfor er udfasning så svært? På C

Når verdens ledere er samlet til COP30 i Brasilien, bliver det med en ny realitet på bordet: Trods rekordudbygning af sol, vind og elbiler steg verdens forbrug af fossile brændstoffer igen i 2024. Ifølge den nyeste Global Energy Review fra IEA voksede energiefterspørgslen med 2,2 %, og selvom de grønne teknologier tog førertrøjen, leverede olie, kul og gas stadig størstedelen af væksten. Kul gør comeback til aircondition i Asien Olie mister ganske vist markedsandele – for første gang nogensinde til under 30 % af verdens energiforbrug – men forbruget stiger stadig. Naturgas er den hurtigst voksende fossile energikilde, og kul gør comeback i takt med hedebølger og stigende behov for aircondition i Asien. Med andre ord: Verden elektrificeres – men ikke hurtigt nok. Elektriciteten drives stadig tungt af fossile kilder, især i de lande, hvor energibehovet vokser mest. IEA vurderer, at CO₂-udledninger fra energisektoren steg med 0,8 % i 2024 og nåede et nyt rekordniveau. Uden de ekstreme hed

I disse dage afholdes COP30 i Belém, Brasilien, hvor temperaturen er 32 grader. Så mon ikke deltagerne sidder i behagelig aircondition mens de drøfter hvordan klodens temperaturstigning kan holdes nede på Paris-aftalens 1,5 grader? For jo mere temperaturen stiger, jo større bliver behovet for køling. Men paradoksalt nok vil vores kamp for at holde os kølige opvarme kloden yderligere. Ifølge IEA er den globale efterspørgsel på aircondition vokset eksplosivt – og uden nye løsninger risikerer vi at forstærke den krise, vi prøver at mindske. En verden, der bliver for varm til at leve i – uden køling I 2024 ramte den gennemsnitlige globale temperatur for første gang 1,5 °C over det førindustrielle niveau. Det betyder flere og længere hedebølger, dødelig varme i byerne – og et voksende behov for aircondition. I dag slås 3,5 milliarder mennesker med voldsom varme, men kun 15% af dem har et klimaanlæg. Det billede er dog ved at ændre sig dramatisk. I Sydøstasien forventes antallet af aircondit

Den nye emballageafgift får mange til at sukke – for betyder det, at alt bare bliver dyrere? Ikke nødvendigvis. Faktisk kan en helt almindelig familie undgå det meste af afgiften og samtidig skære markant ned på sit klimaaftryk, bare ved at ændre nogle få vaner i hverdagen. Her får du en konkret guide til, hvordan du gør. Når du handler ind Køb varer i løs vægt Sig farvel til unødvendige plastbakker. Tag stofposer eller små beholdere med og køb frugt, grønt, nødder og bønner i løs vægt. Vælg genopfyldelige produkter Mange butikker har refill-stationer til sæbe, shampoo, rengøring og skyllemiddel. Du kan også vælge faste shampoo-barer i stedet for plastflasker. Drop portionspakker og miniformater Små yoghurtbægre, minijuicer og kaffekapsler giver meget affald – og de bliver dyrere. Køb større pakker og fordel selv i mindre beholdere. Kig efter genanvendelig emballage Vælg varer mærket med “100 % genanvendelig” eller “lavet af genbrugsplast”. Pantflasker, glas og metal er bedre valg – og

Bitcoin bliver ofte omtalt som fremtidens valuta – et digitalt alternativ til banker, sedler og mønter. Men bag de flotte ord gemmer der sig en brutal virkelighed: Et gigantisk energiforbrug, der truer klimaet. Elektricitetsforbruget til Bitcoin er et komplekst og omdiskuteret emne, og det præcise tal varierer konstant. Forbruget er primært knyttet til den såkaldte ”proof-of-work” proces, hvor computere (miners) konkurrerer om at løse komplekse matematiske problemer for at validere transaktioner og oprette nye bitcoins. ​De mest pålidelige estimater kommer fra anerkendte kilder, såsom Cambridge Centre for Alternative Finance (CCAF), der vedligeholder et indeks over Bitcoins energiforbrug. Ifølge University of Cambridge bruger bitcoin-netværket strøm svarende til tre til fire gange så meget, som Danmark forbruger på et år. En digital guldmine med et sort klimaaftryk Bitcoin bygger på blockchain-teknologi, hvor hver transaktion registreres i et åbent netværk. Det lyder smart og gennemsig