Velkommen til min blog om bæredygtighed, klima, CO2 og energi

Hvad nu, hvis den grønne omstilling ikke først og fremmest handlede om afsavn – men om gevinster? Flere penge til overs. Lavere regninger. Mere økonomisk frihed. Og samtidig mindre CO2. Det er udgangspunktet for min bog SPAR CO2 – OG SCOR KASSEN. Jeg har skrevet den, fordi klimadebatten alt for ofte handler om, hvad vi skal undvære. I stedet viser bogen, hvad vi kan vinde. Sproget er holdt enkelt og med et humoristisk twist, så alle kan være med. Hvad nu hvis klimavenlige valg også er økonomisk fornuftige? Ofte hænger lavere CO2-udledning sammen med lavere forbrug – og dermed lavere udgifter. Mindre energi giver lavere regninger. Brugte ting er billigere og mindre CO2-tunge end nye. Og smartere valg i hverdagen kan mærkes direkte på økonomien. Det lyder enkelt – og det er det faktisk også. 110.000 kroner og over 6 ton CO2 I bogen viser jeg, hvordan en familie kan spare op til 110.000 kroner og samtidig reducere sit CO2-aftryk med over 6 ton. Det er dokumenteret med regneeksempler, der

Når man åbner avisen eller følger med i debatten, kan det føles som om, at klimapolitik har skabt en total borgerkrig mellem byboere på el-løbehjul og landmænd i gummistøvler. Men før du opgiver håbet om grøn enighed over ligusterhækken, er der godt nyt: Data viser, at vi er langt mere enige, end vi går og tror. Og sommeren 2026 har kun gjort den erkendelse endnu tydeligere. Mens store dele af Europa har været ramt af rekordlange hedebølger, skovbrande og tørke, har millioner af danskere fulgt udviklingen på tæt hold – eller oplevet den på ferien i Sydeuropa. Klimaforandringer er ikke længere noget, der kun handler om isbjørne og smeltende gletsjere. De opleves nu som ekstrem varme, røgfyldte himle, evakueringer, aflyste ferier og bekymring for fremtidens vejr. Det har gjort klimaet mere nærværende for mange danskere. Men endnu mere interessant er, at danskerne allerede var langt mere enige om behovet for handling, end den offentlige debat giver indtryk af. Klimarådets seneste rapport

Kunstig intelligens er blevet en del af hverdagen på rekordtid. Samtidig vokser debatten om, hvor meget energi AI egentlig bruger, og om den stigende efterspørgsel risikerer at belaste både klimaet og energisystemet. Men hvad viser tallene faktisk? Og skal vi have dårlig samvittighed, hver gang vi spørger ChatGPT om hjælp til en overskrift eller en opskrift på frikadeller? En ny analyse fra Our World in Data vover det ene øje og giver et bud, der nok vil overraske de fleste. AI BRUGER 0,5 % af verdens elektricitet Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) brugte verdens datacentre omkring 485 TWh elektricitet i 2025. Det svarer til cirka 1,5 % af den globale elproduktion eller omtrent hele Tysklands årlige elforbrug. Det lyder af meget. Og det er det også. Men datacentre driver langt mere end AI. De understøtter alt fra e-mails og streamingtjenester til cloud-lagring, onlinebanker og de tusindvis af Teamsmøder, vi efterhånden deltager i, mens vi forsøger at se engagerede ud på vide

Juli er højsæson for friske, sprøde og smagfulde danske grøntsager. Du finder blandt andet et væld af lækre kartofler, squash, broccoli, forårsløg og grønne asparges. Så overvej et rolleskift for grillbøfferne. De ligger selvsikkert i midten, fylder det hele og opfører sig, som om kartofler, broccoli og squash kun spiller en birolle. Men måske er tiden kommet til at bytte rollerne om. Sæt grøntsagerne i rampelyset. Netop her i juli nu vrimler det med grøntsager i sæson. Det gælder de klassiske de grøntsager, som nye kartofler, agurker, tomater og squash. Men også blomkål, broccoli, hvidkål, forårsløg og rødløg er saftige og spændstige. For ikke at tale om grønne asparges, ærter, bladselleri, bladbede og grønne bønner. De fleste af julis friske grøntsager smager fantastisk, når de får røgsmag og grillstriber. Varmen karamelliserer sukkerstofferne i grøntsagerne, hvilket fremhæver deres naturlige sødme. Her er de bedste valg til grillen inddelt efter, hvordan du tilbereder dem bedst: Dir

Det er lige nu, det sker. Hylderne i supermarkedet bugner af nye danske kartofler. De er små, faste, næsten uforskammet lækre og råber på bare at blive vendt i en generøs klump smør og lidt flagesalt. Og alligevel… går vi direkte forbi dem. Hvornår har du sidst stået i grøntafdelingen, kigget dybt i øjnene på en pose nyopgravede kartofler og tænkt: ”Det er disse, der skal redde min tirsdag!”? Sandsynligvis sjældent. Den nye nationale kostundersøgelse fra DTU er i hvert fald dyster læsning for alle, der er opvokset i skyggen af brun sovs. Danskernes kartoffelforbrug er i frit fald. I visse aldersgrupper taler vi om et dyk på op mod 55 %. Vi har reelt set droppet den stolte danske knold til fordel for pasta, ris og alt det andet, der ikke kræver, at man skal grave en rusten kartoffelskræller frem fra bunden af køkkenskuffen. Vores bedsteforældre åd over 100 kg kartofler om året pr. næse. I dag svinger vi os op på sølle 40 kg. Til gengæld er vi ubevidst muteret til et pastaland, hvor den

Vi taler ofte om ressourcespild som et miljøproblem. Plastik i havet. Mad i skraldespanden. Produkter, der går i stykker alt for hurtigt. Men det er også et enormt økonomisk problem. Faktisk er den lineære økonomi – hvor vi udvinder, producerer, bruger og smider væk – i bund og grund rent pengespild. Det er præcis dét, begrebet “Value Gap” forsøger at sætte tal på i The Circularity Gap Report 2026 (CGR®). Value Gap måler, hvor meget økonomisk værdi verden taber på ineffektiv brug af materialer, energi, fødevarer og produkter. Altså hvor mange penge der i praksis forsvinder ud af økonomien, fordi ressourcer bliver brugt for kort tid, for dårligt eller de forkerte steder. Og tallene er vilde. Globalt vurderer rapporten Value Gap pengespildet til 25,4 billioner euro. Til sammenligning er verdens samlede BNP cirka 82,6 billioner euro. Det betyder, at en enorm del af den værdi, vi skaber, forsvinder igen gennem spild, ineffektivitet og nedslidning. Det handler ikke kun om affald. Det handle