Velkommen til min blog om bæredygtighed, klima, CO2 og energi

I Gentofte står et klubhus tegnet af Arne Jacobsen. Original arkitektur. Originalt inventar. Et stykke dansk designhistorie i fuld skala. Lidt endnu. Kommunen arbejder nemlig videre med en plan for en sportspark, hvor bygningen skal rives ned og erstattes af en svømmehal. Men huset er i fin stand. Det har fået nyt tegltag i 2025. Det er bevaringsværdigt. Som journalist Signe Wenneberg siger: “Det er jo hul i hovedet.” Det er svært at være uenig. Det rationelle regnestykke, som ingen åbenbart gennemførte, er at rent teknisk fungerer bygningen. Den er ikke en ruin. Økonomisk set er det nye tag allerede betalt. Klimamæssigt set er nedrivning og nybyggeri lig med en massiv CO₂-regning. Den eksisterende bygning rummer allerede enorme mængder indlejret klimaaftryk. Kulturelt set taler vi om Arne Jacobsen. Ikke en tilfældig barak. Alligevel vælger man den mest ressourcekrævende løsning. Vi taler om at vi vil være bæredygtige. Genbruge. Bevare. Tænke cirkulært. Det klimakloge valg i 2026 er ik

Vidste du, at vores madvaner er den næststørste synder i danskernes CO2-regnskab – kun overgået af transport? Det er en sandhed, jeg tit lægger frem, når jeg holder foredrag, og det vækker altid til eftertanke. Men når jeg forklarer, at man kan sænke sin udledning markant ved blive fleksitar – altså droppe kød nogle dage om ugen - møder jeg ofte det samme opgivende svar: "Det er simpelthen for besværligt at få tid til at lave velsmagende vegetarretter i en travl hverdag." Mit svar er altid det samme. Det er et råd, jeg har afprøvet i mit eget køkken og på min egen krop: Start med kogebogen "Den dovne vegetar" af Camilla Skov. Den nemme vej til en grønnere tallerken Camilla Skov har med sin bog gjort grønne valg til nemme valg. Af flere gode grunde: Ingen lange ingredienslister: Anmelderne hylder bogen for netop at være "doven" på den helt rigtige måde. Du skal ikke i fem specialbutikker for at lave aftensmad. Ingredienserne er på hylderne i dit lokale supermarked. Smag uden afsavn: Den

Du kender ritualet: Klokken slår tolv, champagnen sprøjter, og du lover højlydt at i år bliver året, hvor du løber maraton, stopper med sukker og redder planeten. Allerede den 3. januar ligger løbeskoene i skammekrogen, og planeten må stadig klare sig uden din hjælp. Men bare rolig. Her kommer de klimasmarte nytårsforsætter, der er så nemme, at du næsten kan holde dem – og samtidig imponere dine klimabevidste venner. Forsæt #1: Sluk lyset og føl dig som en helt Der findes ingen handling med så høj moralsk effekt som at slukke lyset i et tomt rum. Klik. Du mærker det med det samme. En varm følelse af at have gjort noget. Kombinér det med at bruge vaskemaskinen når strømmen er grønnest, et tørrestativ i stedet for tørretumbler og en gåtur til bageren i stedet for bilen. Så giver både elregningen og klimaet dig en highfive. Forsæt #2: Køb ikke nyt tøj – kald det Slow Fashion De gamle bukser sidder ikke stramt. De har perfekt tilpasset sig din uperfekte krop. Den slidte sweater er ikke nus

COP30 endte som bekendt uden den store, nødvendige beslutning om en global aftale om udfasning af fossile brændsler. For mange var det et skuffende deja-vu. Alle ved, at fossile brændsler er roden til problemet – og alligevel strander forhandlingerne, når det gælder en reel slutdato for udfasning. Men måske er der et andet sted, hvor verden kan finde fælles fodslag. Et område, hvor lande med vidt forskellige interesser faktisk har noget at vinde. Det handler om fjernelse af CO2 fra atmosfæren og lagring i undergrunden. Teknologierne findes allerede – og de virker CO2-fangst og lagring (CCS – Carbon Capture and Storage) er ikke fremtidsmusik. Teknologierne er udviklet, testet og i drift flere steder i verden. Vi kan opsamle CO2 direkte fra fabriksskorstene – og endda direkte fra luften – og gøre det, geologien allerede har gjort i millioner af år: lagre gasarter sikkert i dybe, stabile undergrundsformationer. Der er også udviklet teknologier til at fjerne CO2 direkte fra luften, såkaldt

COP30 i Belém blev lanceret som året, hvor verdens ledere skulle tage det næste store skridt i kampen mod klimaforandringerne. Men da forhandlingerne lukkede, stod én ting lysende klar: Det blev heller ikke denne gang, at verden besluttede at udfase kul, olie og gas. Det er efterhånden blevet en trist tradition. Ambitiøse ord er ikke nok På enkelte områder leverede COP30 dog fremskridt. Der blev lovet en tredobling af finansieringen til klimatilpasning inden 2035 - dog ikke flere penge, kun en omfordeling af de lovede penge fra reduktion til tilpasning. Skovene fik det heller ikke bedre, men dog en ny fond kaldet Tropical Forest Forever Facility, TFFF. Forskellige lande giver penge til en fond, hvor overskuddet skal gå til lande, der reelt beskytter deres skove. Men disse tiltag har én ting til fælles: De handler om at håndtere konsekvenserne af klimakrisen – ikke om at stoppe årsagen. For årsagen er stadig den samme: afbrænding af fossile brændsler. Hvorfor er udfasning så svært? På C

Når verdens ledere er samlet til COP30 i Brasilien, bliver det med en ny realitet på bordet: Trods rekordudbygning af sol, vind og elbiler steg verdens forbrug af fossile brændstoffer igen i 2024. Ifølge den nyeste Global Energy Review fra IEA voksede energiefterspørgslen med 2,2 %, og selvom de grønne teknologier tog førertrøjen, leverede olie, kul og gas stadig størstedelen af væksten. Kul gør comeback til aircondition i Asien Olie mister ganske vist markedsandele – for første gang nogensinde til under 30 % af verdens energiforbrug – men forbruget stiger stadig. Naturgas er den hurtigst voksende fossile energikilde, og kul gør comeback i takt med hedebølger og stigende behov for aircondition i Asien. Med andre ord: Verden elektrificeres – men ikke hurtigt nok. Elektriciteten drives stadig tungt af fossile kilder, især i de lande, hvor energibehovet vokser mest. IEA vurderer, at CO₂-udledninger fra energisektoren steg med 0,8 % i 2024 og nåede et nyt rekordniveau. Uden de ekstreme hed