COP30 endte som bekendt uden den store, nødvendige beslutning om en global aftale om udfasning af fossile brændsler. For mange var det et skuffende deja-vu. Alle ved, at fossile brændsler er roden til problemet – og alligevel strander forhandlingerne, når det gælder en reel slutdato for udfasning. Men måske er der et andet sted, hvor verden kan finde fælles fodslag. Et område, hvor lande med vidt forskellige interesser faktisk har noget at vinde. Det handler om fjernelse af CO2 fra atmosfæren og lagring i undergrunden. Teknologierne findes allerede – og de virker CO2-fangst og lagring (CCS – Carbon Capture and Storage) er ikke fremtidsmusik. Teknologierne er udviklet, testet og i drift flere steder i verden. Vi kan opsamle CO2 direkte fra fabriksskorstene – og endda direkte fra luften – og gøre det, geologien allerede har gjort i millioner af år: lagre gasarter sikkert i dybe, stabile undergrundsformationer. Der er også udviklet teknologier til at fjerne CO2 direkte fra luften, såkaldt

COP30 i Belém blev lanceret som året, hvor verdens ledere skulle tage det næste store skridt i kampen mod klimaforandringerne. Men da forhandlingerne lukkede, stod én ting lysende klar: Det blev heller ikke denne gang, at verden besluttede at udfase kul, olie og gas. Det er efterhånden blevet en trist tradition. Ambitiøse ord er ikke nok På enkelte områder leverede COP30 dog fremskridt. Der blev lovet en tredobling af finansieringen til klimatilpasning inden 2035 - dog ikke flere penge, kun en omfordeling af de lovede penge fra reduktion til tilpasning. Skovene fik det heller ikke bedre, men dog en ny fond kaldet Tropical Forest Forever Facility, TFFF. Forskellige lande giver penge til en fond, hvor overskuddet skal gå til lande, der reelt beskytter deres skove. Men disse tiltag har én ting til fælles: De handler om at håndtere konsekvenserne af klimakrisen – ikke om at stoppe årsagen. For årsagen er stadig den samme: afbrænding af fossile brændsler. Hvorfor er udfasning så svært? På C

Når verdens ledere er samlet til COP30 i Brasilien, bliver det med en ny realitet på bordet: Trods rekordudbygning af sol, vind og elbiler steg verdens forbrug af fossile brændstoffer igen i 2024. Ifølge den nyeste Global Energy Review fra IEA voksede energiefterspørgslen med 2,2 %, og selvom de grønne teknologier tog førertrøjen, leverede olie, kul og gas stadig størstedelen af væksten. Kul gør comeback til aircondition i Asien Olie mister ganske vist markedsandele – for første gang nogensinde til under 30 % af verdens energiforbrug – men forbruget stiger stadig. Naturgas er den hurtigst voksende fossile energikilde, og kul gør comeback i takt med hedebølger og stigende behov for aircondition i Asien. Med andre ord: Verden elektrificeres – men ikke hurtigt nok. Elektriciteten drives stadig tungt af fossile kilder, især i de lande, hvor energibehovet vokser mest. IEA vurderer, at CO₂-udledninger fra energisektoren steg med 0,8 % i 2024 og nåede et nyt rekordniveau. Uden de ekstreme hed

Den nye emballageafgift får mange til at sukke – for betyder det, at alt bare bliver dyrere? Ikke nødvendigvis. Faktisk kan en helt almindelig familie undgå det meste af afgiften og samtidig skære markant ned på sit klimaaftryk, bare ved at ændre nogle få vaner i hverdagen. Her får du en konkret guide til, hvordan du gør. Når du handler ind Køb varer i løs vægt Sig farvel til unødvendige plastbakker. Tag stofposer eller små beholdere med og køb frugt, grønt, nødder og bønner i løs vægt. Vælg genopfyldelige produkter Mange butikker har refill-stationer til sæbe, shampoo, rengøring og skyllemiddel. Du kan også vælge faste shampoo-barer i stedet for plastflasker. Drop portionspakker og miniformater Små yoghurtbægre, minijuicer og kaffekapsler giver meget affald – og de bliver dyrere. Køb større pakker og fordel selv i mindre beholdere. Kig efter genanvendelig emballage Vælg varer mærket med “100 % genanvendelig” eller “lavet af genbrugsplast”. Pantflasker, glas og metal er bedre valg – og

Hele 8 ud af 10 danskere siger, at de vil handle grønnere. Men er det bare tomme ord? Det er nemt at ville, men svært at gøre, for hvordan navigerer man i det uoverskuelige marked? Problemet er, at man som forbruger drukner i selvopfundne mærker og vage løfter fra virksomhederne. Grønne blade og blomster pryder produkterne, men mange af disse "mærker" er intet værd. De er opfundet af virksomhederne selv for at få os til at købe, ikke for at beskytte miljøet. Drop de private mærker – de er en fælde Den vigtigste regel, når du handler, er at ignorere mærker, som virksomhederne selv har skabt. De er ikke verificeret af en uafhængig part og er sjældent mere end greenwashing. I stedet skal du se efter de officielle og anerkendte mærker, som fx Svanemærket, EU-Blomsten, Ø-mærket og Fairtrade-mærket. Disse mærker garanterer, at et uafhængigt organ har vurderet produktet. At handle grønt handler altså ikke kun om at ville, men om at vide, hvilke mærker du kan stole på. Med den viden kan du gå

Vinteren nærmer sig og varmeregningen vokser. Drømmer du om et hjem, der både er billigere at bo i og bedre for klimaet? Så er energirenovering et af de mest effektive skridt, du kan tage. Når du energirenoverer, reducerer du din boligs CO₂-udledning – og i mange tilfælde kan du ovenikøbet få tilskud til arbejdet, fx til varmepumper, nye vinduer eller bedre isolering. Tjek mulighederne på sparenergi.dk, før du går i gang. Inden du kaster dig ud i projektet, er det en god idé at hyre en energikonsulent. Med en termografering får du et tydeligt billede af, hvor varmen siver ud af huset. Den farvestrålende varmescanning viser præcis, hvor du får mest ud af at sætte ind. Har du et ældre hus med et dårligt energimærke? Så er det værd at vide, at et nyt EU-direktiv kræver, at næsten halvdelen af de danske boliger skal energirenoveres frem mod 2033. Og målet er klart: ingen boliger skal udlede CO₂ efter 2050. Her er de mest effektive energiforbedringer ✔️ Skift olie- eller naturgasfyr til fje