Redningen af Peder Lykke-højhuset markerer et vigtigt opgør med ”riv ned og byg nyt”-kulturen. Selvom Amagers ældste højhus længe var dødsdømt på grund af betonfacadens stand, har Boligselskabet Domea København nu bevist, at genanvendelse af eksisterende strukturer er fremtidens vej. Ved at omdanne de 240 oprindelige lejligheder til studieboliger fremfor at jævne bygningen med jorden, tager man et nødvendigt ansvar i en branche, der globalt står for næsten 40 procent af den samlede CO2-udledning. Beslutningen hviler på den fundamentale erkendelse, at det er spild af ressourcer at fjerne velfungerende konstruktioner. Ved at bevare bygningskroppen spares vores planet for de enorme ressourcer, det kræver at producere ny beton og stål. Samtidig fungerer projektet som et laboratorium for cirkulær økonomi, hvor man udvikler metoder til at genbruge alt fra gulve til køkkenelementer. Peder Lykke-højhuset bevares altså ikke nødvendigvis som en æstetisk perle, men som et bæredygtigt forbillede,

I Gentofte står et klubhus tegnet af Arne Jacobsen. Original arkitektur. Originalt inventar. Et stykke dansk designhistorie i fuld skala. Lidt endnu. Kommunen arbejder nemlig videre med en plan for en sportspark, hvor bygningen skal rives ned og erstattes af en svømmehal. Men huset er i fin stand. Det har fået nyt tegltag i 2025. Det er bevaringsværdigt. Som journalist Signe Wenneberg siger: “Det er jo hul i hovedet.” Det er svært at være uenig. Det rationelle regnestykke, som ingen åbenbart gennemførte, er at rent teknisk fungerer bygningen. Den er ikke en ruin. Økonomisk set er det nye tag allerede betalt. Klimamæssigt set er nedrivning og nybyggeri lig med en massiv CO₂-regning. Den eksisterende bygning rummer allerede enorme mængder indlejret klimaaftryk. Kulturelt set taler vi om Arne Jacobsen. Ikke en tilfældig barak. Alligevel vælger man den mest ressourcekrævende løsning. Vi taler om at vi vil være bæredygtige. Genbruge. Bevare. Tænke cirkulært. Det klimakloge valg i 2026 er ik

Vi kender alle de klassiske nytårsforsætter: Mere tid i fitnesscenteret, mindre af det fedende, usunde og søde og mere arbejde. Men kigger man på de største trends i 2026, sker der en bevægelse væk fra det konstante pres om at YDE mere, og hen imod et ønske om at VÆRE mere. Det er interessant, for bevægelsen mod personlig trivsel og mental ro går hånd i hånd med bæredygtighed og klimabevidsthed. Den røde tråd: Et simpelt liv er et grønnere liv Når vi lover os selv at skrue ned for det ydre pres og op for mindfulness vælger vi samtidig en livsstil, der belaster planeten mindre. Her er fire områder hvor 2026-tendenserne hjælper både dig og klimaet: 1. Økonomisk balance = Mindre overforbrug Trenden med "No Spend"-dage og skarp fokus på husholdningsbudgettet handler ikke kun om at have flere penge på kontoen. Det er et direkte opgør med brug-og-smid-væk-kulturen. Ved at købe færre, men bedre ting, reducerer vi det enorme træk på klodens begrænsede ressourcer, som overforbrug fører med sig.

Din smartphone er en koncentreret skattekiste, der indeholder op til 60 forskellige grundstoffer fra hele det periodiske system. Mange af disse hører til gruppen af de sjældne jordarter, som er uundværlige for fremtidens grønne teknologier og samtidig har lav forsyningssikkerhed som følge af en ny geopolitisk kampplads. Grøn teknologi er bygget på sjældne jordarter Den grønne omstilling hviler i høj grad på de sjældne jordarter (REE – Rare Earth Elements). De udgør hjertet i de permanente magneter, der driver både elbilers motorer og offshore-vindmøllers generatorer – teknologier, der er afgørende for at reducere vores CO₂-udledning. Neodym og Praseodym giver høj effektivitet og lav vægt i elektriske drivlinjer, mens Dysprosium og Terbium sikrer stabilitet ved høje temperaturer, hvilket er essentielt i kraftige generatorer til vindenergi. REE spiller også en central rolle i power-Electronics, intelligente elnet, LED-lys, sensorer, batterikomponenter og styringsteknologi til både solene

I mange år har fokus i den grønne omstilling handlet om at vælge de ”rigtige” produkter – økologisk, bæredygtigt, klimavenligt. Men i dag ser vi et nyt skifte: det handler ikke længere kun om, hvad vi køber – men hvor meget vi køber. Stadig flere forbrugere vælger at skrue ned for forbruget og op for kreativiteten. I stedet for at købe nyt, reparerer de det gamle. De vælger at dele, bytte og genbruge – og opdager, at mindre faktisk kan være mere. Når reparation bliver den nye shopping Rundt omkring i danske byer popper repair cafeer op - 140 er der nu i Danmark. Her mødes mennesker med defekte kaffemaskiner, slidte tasker og elektronik, der har set bedre dage. Frivillige med snilde fingre hjælper med at give tingene nyt liv – ofte over en kop kaffe og en god snak. En forbruger fik repareret sin mormors gamle symaskine i stedet for at købe en ny til 3.000 kroner. Ud over at hun sparede penge, fik hun også en maskine med en helt anden kvalitet – og en forbindelse til sin families histori